I det nye signalsystem ERTMS findes den mulighed i form af NL-mode (non leading), formentligt ud fra den drift der sker med skydelokomotiver i Europa som vist på YouTube videoen ovenfor.

Mvh. Jens

Jeg er ked af at måtte afbryde dig igen.

Det skal du ikke være, idet dit indlæg denne gang er relevant og oplysende.

Når du slår op i ORF ser du denne beskrivelse af "NL-MODE" ved kørsel på dansk ETCS:

NL-mode (Non Leading mode) anvendes, når én eller flere trækkraftenheder er mekanisk, men ikke elektrisk, tilkoblet den forreste trækkraftenhed. Betjening af en trækkraftenhed i NL-mode kan kun ske med en lokomotivfører til stede.
Det mobile togkontrolanlæg vil ikke overvåge kørtilladelser, men kun vise hastighed og kørselsbetingelser i DMI’et.

Ansvar
OR.DEF.56 Lokomotivfører Som assisterende lokomotivfører, må du kun vælge NL-mode på anmodning af lokomotivføreren for at yde ekstra trækkraft.
Som assisterende lokomotivfører på en trækkraftenhed i NLmode, er du ansvarlig for, at kørselsbetingelser, der vises i DMI’et overholdes, men det er lokomotivføreren, der har ansvaret for togets kørsel.

Der er et par vigtige informationer i dette afsnit, nemlig om trækkraftenheder og deres sammenkobling og at det tilkoblede lokomotiv er forsynet med mobilt ETCS-anlæg.... og altså ikke noget om skydelokomotiver (et begreb som ikke længere findes i Danmark, heller ikke i SR).

Dvs. at NL-mode kan håndtere to ikke elektrisk koblede lokomotiver der er mekanisk sammenkoblet med hinanden. F.eks. et tog der skal trækkes op ad en stigning hvor det er gået i stå.

Men ikke den situation hvor et nedbrudt tog med en eller flere vogne bagpå skal skubbes til næste mulige område med sporskifter?
Den sidste type kørsel kan kun ske med udkoblet ETCS på hjælpetoget?

I Tyskland derimod findes begrebet stadig:
"Das Fahrzeug mit dem ETCS ist zwar mit einem Triebfahrzeugführer besetzt, befindet sich jedoch nicht an der Spitze eines Zuges und führt daher den Zug nicht. Dieser Betriebszustand wird auf Zuglokomotiven hinter einer Vorspannlokomotive oder auf Schiebe- und Schlusslokomotiven genutzt."

Her er det faste ETCS-anlæg bygget til at håndtere denne form for kørsel (hvor - eller hvis - skydelokomotivet skal returnere til afgangsstationen).

Jeg forstår det sådan at det ovenstående også beskriver kørsel i NL-mode?

Mvh. Jens

Det er da dejligt at vi er kommet på tale- og skrivefod igen.

Jeg har faktisk været inde og læse både de tyske og de østrigske bestemmelser (svarende til vores SR og ORF) om hvilke regler der findes der for kørsel både i NL-mode og med skydelokomotiver generelt. Reglerne er tilgængelige på nettet.

NL-mode er - og det er klart, for det er de basale regler for kørsel på ETCS - ens i alle lande. Dog med den forskel at tyskerne (nu bliver det efter hukommelsen, for jeg gemte ikke de mange hundrede sider på min PC), at de også taler om skyde- og slutlokomotiver. Men generelt må et skydelokomotiv i Tyskland kun "gå tilbage" til udgangsstationen (efter have at skubbet et tog på vej ud af en station og op ad en større stigning), når strækningen ikke er forsynet med linjeblok/togdetekteringsanlæg. I sådanne tilfælde, altså når der er linjeblok, skal det følge med til nærmeste sted (station), hvor det det afkobles og returnerer til afgangsstationen. Det sker selvklart for ikke at bringe strækningssikringsanlægget i uorden.

NL-mode er generelt, når et lokomotiv (trækkraftenhed) er forsynet med ETCS og hvor lokomotivføreren på denne tilkoblede enhed følger de informationer, som ETCS-anlægget udsender (både til ham og til lokomotivføreren på forreste køretøj. Togets bremser kan kun betjenes fra det forreste lokomotiv.

Begrebet skydelokomotiv findes ikke i de eksisterende danske regler (SR) og bliver således heller ikke en del af ORF. Det skyldes også, at ETCS ikke kan håndtere, at et lokomotiv i bagenden af toget pludselig siger "farvel" til den forreste del af toget og returnerer til afgangsstationen.

Lige for at gøre det helt klart. Det ser ikke ud til, at der accepteres trækkraftenheder i Danmark (og sikkert heller ikke i udlandet) på ETCS-strækninger som ikke har indbygget mobile ETCS-anlæg, når disse skal indgå som almindelig togkørsel.

Hvad man gør med Storstrømsbroen bliver interessant at se. Måske bliver man nødt til at bide i det sure æble og elektrificere den hurtigst muligt, så der - så snart anlægget er færdigt helt til Nykøbing F - kan køre eltog hele vejen. DSB har enorme problemer, idet de skal anvende deres MF-togsæt (med indbygget ETCS) andre steder, så et eller andet fornuftigt må der sættes i værk ..... hurtigt. Det kan være at det bliver dyrt (dyrere), men at spille russisk roulette med de italienske entreprenører, er heller ikke nogen god ide.