Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Ny Storstrømsbro forsinket til 2024/2026 (Generelt)

af Jens N, Fredericia, 30/5 2021, 00:25 (1367 dage siden) @ Svend
redigeret af Jens N, 30/5 2021, 00:41

I det nye signalsystem ERTMS findes den mulighed i form af NL-mode (non leading), formentligt ud fra den drift der sker med skydelokomotiver i Europa som vist på YouTube videoen ovenfor.

Mvh. Jens


Jeg er ked af at måtte afbryde dig igen.

Det skal du ikke være, idet dit indlæg denne gang er relevant og oplysende.

Når du slår op i ORF ser du denne beskrivelse af "NL-MODE" ved kørsel på dansk ETCS:

NL-mode (Non Leading mode) anvendes, når én eller flere trækkraftenheder er mekanisk, men ikke elektrisk, tilkoblet den forreste trækkraftenhed. Betjening af en trækkraftenhed i NL-mode kan kun ske med en lokomotivfører til stede.
Det mobile togkontrolanlæg vil ikke overvåge kørtilladelser, men kun vise hastighed og kørselsbetingelser i DMI’et.

Ansvar
OR.DEF.56 Lokomotivfører Som assisterende lokomotivfører, må du kun vælge NL-mode på anmodning af lokomotivføreren for at yde ekstra trækkraft.
Som assisterende lokomotivfører på en trækkraftenhed i NLmode, er du ansvarlig for, at kørselsbetingelser, der vises i DMI’et overholdes, men det er lokomotivføreren, der har ansvaret for togets kørsel.

Der er et par vigtige informationer i dette afsnit, nemlig om trækkraftenheder og deres sammenkobling og at det tilkoblede lokomotiv er forsynet med mobilt ETCS-anlæg.... og altså ikke noget om skydelokomotiver (et begreb som ikke længere findes i Danmark, heller ikke i SR).

Dvs. at NL-mode kan håndtere to ikke elektrisk koblede lokomotiver der er mekanisk sammenkoblet med hinanden. F.eks. et tog der skal trækkes op ad en stigning hvor det er gået i stå.

Men ikke den situation hvor et nedbrudt tog med en eller flere vogne bagpå skal skubbes til næste mulige område med sporskifter?
Den sidste type kørsel kan kun ske med udkoblet ETCS på hjælpetoget?

I Tyskland derimod findes begrebet stadig:
"Das Fahrzeug mit dem ETCS ist zwar mit einem Triebfahrzeugführer besetzt, befindet sich jedoch nicht an der Spitze eines Zuges und führt daher den Zug nicht. Dieser Betriebszustand wird auf Zuglokomotiven hinter einer Vorspannlokomotive oder auf Schiebe- und Schlusslokomotiven genutzt."

Her er det faste ETCS-anlæg bygget til at håndtere denne form for kørsel (hvor - eller hvis - skydelokomotivet skal returnere til afgangsstationen).

Jeg forstår det sådan at det ovenstående også beskriver kørsel i NL-mode?

Mvh. Jens


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Danske privatbaner

Læs historien om:
Ringe - Nyborg Banen

Jernbanebøger

Oplev Europa med tog

Oplev Europa med tog. Pris 210 kr.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak