Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Ny station i Esbjerg, flytning af Herlev station mm. (Trafikpolitik)

af Lars Kongshøj, 25/6 2014, 21:21 (3813 dage siden) @ Fysikeren

Men kan nu ikke lade være med at tænke mit over det du skriver: Tog uden køreplan, tjabum, med afgang hvert 2. minut er det næppe et stort problem. Ned til stationen "langt" under jorden: Bruger du mere end et helt minut pr. vej til at komme op og ned?


1-10 min til metroperronen, afhængigt af hvor langt man er fra den 0-15 minutters ventetid afhængigt af strækning og tid på døgnet, 2-x minutters kørsel, 1-10 minutter til destinationen.

Eksempel: Du står med din ven på Blågårds plads og I skal til Gammeltorv. Ét metrostop Forum-Nørreport for din ven, du er på cykel. Hvem kommer først frem?

Eksempel: Du står med din ven på hjørnet af Amager Fælledvej og Amager Boulevard. I har været til fest og kl. er blevet 01, og værten har antydet at festen er forbi. I vil feste videre i din lejlighed i nordenden af Falkoner Alle. Din ven skal nu fra Islands Brygge eller Amagerbro til Frederiksberg. Metroen kører hvert 20 minut. Hvem kommer først frem?


På korte ture eller om natten vil kollektiv trafik jo næsten aldrig være en vinder. Uanset metro, letbane eller bus. Hvad er pointen?

Min pointe er at metroen ikke er specielt hurtig, med mindre begge endepunkter ligger klos op af en metrostation. Tag eksemplet fra før. I følge Google Maps er der 4,5 km fra Amagerfælledvej 10 til Falkoner Alle 77. Vi flytter eksemplet til dagtimerne i morgen kl. 12.00, her siger rutevejledningen at det tager 16 min. at cykle, hurtigste offentlige transport er gang til Chr.havn station, metro, gang fra Fr.b. station = 25 min.

Samtidigt med at man satte metroen i gang skar man buslinjer væk for folk kunne jo bare tage metroen. Fx linje 16 Emdrup-Bispebjerg-Nørrebro-Indre By-Vesterbro-Enghave? Dækker metroen disse områder? Og enorme prisstigninger på busserne for at få betalt metroen. Det burde jo være prisstigningerne på grundene på Vestamager, der betalte for metroen. Det var en kamp at komme med linje 5 efter lukningen af 16, indtil de indså at de havde kvajet sig og forøgede frekvensen på linje 5, men nu en den vist ved at komme ned i nærheden af det før-metro-niveauet, de har skræmt folk væk med urimelige priser og propfyldte busser.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak