Ny station i Esbjerg, flytning af Herlev station mm. (Trafikpolitik)
Den i København tilsyneladende uhelbredelige sygdom Metrogitis har man i 100vis
af byer i udlandet kunnet holde stangen med letbaner/moderne sporvogne, både ved udbygning af bestående anlæg og nyanlæg.
Ja, mens andre byer lider af Letbanegitis (som vel er lige så farlig som metrogitis, såvidt jeg ved).
Det er indlysende for de fleste hvorfor:
Anlægsudgifterne er ca 1/5 eller mindre i forhold til en metro, eller sagt på en anden måde: Man kan få mindst 5 gange så meget miljøvenlig trafik for de samme penge.
Her er der en pointe; Ring 3-letbanen koster pr. km. 10% af Cityringen. Dog formoder jeg, at en letbane gennem det centrale København vil have en højere km-pris.
Anlægstiden er i hvert fald kun 1/5 eller mindre af tiden i forhold til en metro, med de mindre gener for byens liv, dvs. man kunne allerede i dag have haft et velfungerende fintmasket letbane/ sporvognsnet til gavn for både byen og miljøet.
Anlægsarbejdstiden for Cityringen er ifølge planerne 9 år, så lad os sætte det til 10 år. Dvs. en sammenlignelig letbane skal kunne bygges på 2 år. Ring 3-letbanen forventes at tage 4 år at anlægge.
Etableringen kan ske etapevis, således at nytteværdien følger med etableringen.
Metro kan da ganske uproblematisk udbygges etapevis, som det sker i København.
Udbygning i forbindelse med byudvikling kan ske uden store anlægsproblemer.
Når metro, som letbane, bliver tænkt ind i byudviklingen, så er anlægsgenerne også langt mindre; i Nordhavn vil man skabe plads til en højbane, der også er langt billigere end tunnel.
Omstigning mellem de forskellige linier sker uden lange gangafstande i form af trapper og lange gange,
enten i “gadekryds” eller på torve og pladser.
Jeg synes nu godt der kan være ret pæne gangafstande ved omstigning, f.eks. Herlev. Uanset hvad, så skal man naturligvis designe stationer/stop med så korte afstande som muligt. I København synes jeg dog ikke, at afstandene er ret store.
Pga tilgængeligheden/omstigningsmuligheder i niveau er den totale rejsetid mindre - først ved rejseafstande fra ca 6 km og op kan metroen begrænset konkurrere, hvis man er/skal i nærheden af en metrostation.
Dokumentation for det? På en tur fra Nørreport til Christianshavn kan metroen da godt konkurrere med 350S, selvom der vist ikke er 6 km. Højere frekvens og regularitet trækker meget op her. Også selvom jeg står på gadeniveau ville jeg ikke overveje 350S. De der gangafstande nogle meter ned i jorden tror jeg af nogle bliver overvurderet en hel del.
En oplagt mulighed for begrænsning af privatbilismen i form af f.eks. sporvognsgader forbeholdt sporvogne, cyklister og fodgængere uden gennemgående biltrafik. Fungerer fantastisk godt i 100vis af byer i udlandet.
Letbaner fungerer skam fint, det samme gør undergrundsbaner, eller vil du hævde det modsatte? Hver ting sin styrke, letbanen på Ring 3 er fornuftig. Men letbaner kræver nogle prioriteringer i byrummet, hvis den reelt skal komme hurtigere frem end en bus. Spørgsmålet er, om det er hensigtsmæssigt at foretage de prioritereringer i gaderummet i København.
Og som en ekstra gevinst der dog ikke er direkte målelig giver letbaner/sporvogne en by identitet.
Hilsen fra Holger i Hedehusene