Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Shunt ved Aarhus - er der en (bane)ingeniør til stede?(edit) (Trafikpolitik)

af Bjarke Hvass, Valby, 17/3 2014, 09:33 (3902 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Shunten vil have en radius på ca. 263 meter og en længde på ca 412 meter.
Spørgsmålet er nu, hvor lang tid det vil tage at køre følgende strækning (a+b+c):

a: Brabrand-shunt 4,3 km maks (edit:) 150 km/t; toget skal nedbremses
b: Shunt 412 meter; maks. hastighed er ?, når radius er 263 meter
c: Shunt-Viby 2,4 km maks 170 km/t; toget skal accelerere

Med en simpel beregning med ender jeg på ca. 4 minutter fra a til c under forudsætning at der ikke skal stoppes i shunten men kun nedbremses til tilladt hastighed i kurven. Hastigheden i shunten er sat til 80 km/t med radius 300 m (mindste tilladte for hovedspor, det ønskelige er radius 700 m). Hvis der skal stoppes ved en station skal der bruges yderligere ca. 1 minut plus opholdstid.

Hastigheden i shunten vil være 80 km/t ved blandet trafik (overhøjde 160 mm) og 90 km/t (overhøjde 180 mm) hvis den bygges som ren passagerbane til gennemkørende tog. Skal der være en perron (overhøjde 110 mm) bliver hastigheden sænket 10 km/t i begge tilfælde dvs. til 70 km/t for blandet trafik og 80 km/t for ren passagertrafik. Beregningen er baseret på at der benyttes undtagelsesbestemmelser. Med normalbestemmelser ender vi med 60 km/t med en perron.

En større radius vil være at foretrække så en nedbremsning kan undgås. Med 160 km/t på hele strækningen er vi nede på 2,5-3 minutter.

Beregningerne skal tages med et vist forbehold. De er dels materiel specifikke og ikke noget jeg arbejder med til daglig. Køretidsberegninger udføres derfor normalt i særlige programmer.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak