Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Shunt ved Aarhus - flyt Aarhus banegård (Trafikpolitik)

af mpp, 30/8 2019, 15:47 (1910 dage siden) @ Pyloriis

Nu har jeg IKKE argumenteret for at nedlægge den eksisterende banegård i Aarhus.

Godt så.

Men af hensyn til trængselproblematikken på især indfaldsvejene til de større byer og hensynet til miljøet - så er jeg overbevist om at der kommer restriktioner på privatbilismen - selv med elbiler.

Enig.

Om ikke andet så med intelligent roadpricing som tager hensyn til hvornår og hvor man kører og ad hvilke veje, evt. om det er til og fra arbejde. Mulighederne vil blive mangfoldige og det er naivt at tro det ikke bliver hverdag om 10-20 år.

Også enig.

Jeg tror man kan lokke flere over i toget end dem du nævner.

Der er flere måder det kan ske på. Det ændrer ikke ved at stationsnærhed er den enkelte vigtigste faktor for at folk vælger toget – både fordi gang eller bus til og fra stationen kan udgøre en stor del af dem samlede rejse og fordi de, der bor eller arbejder tæt ved en station, netop har valgt at betale "prisen" for at være tæt på offentlig transport.

Lad os se på dine forslag.

A: prisen skal ned på rejsen.

Ja. Rejsekortet og DSB Orange er forsøg på det. Prisen skal nok komme ned over de næste 10 år, selvom det måske ikke er alle typer billetter der bliver billigere. Jeg tjekkede i dag prisen på en rejse til Vestsjælland om en måned – rejsekort 64 kr, DSB app 120 kroner. Når man vurderer om prisen på at rejse ændrer sig er det vigtigt at tage med, at de samme billetter kan blive solgt til mange forskellige priser og at man tager udgangspunkt i hvad rejser i gennemsnit sælges for. Ellers svarer det til at snakke om prisen på flybilletter hvor man kun ser på prisen til dagen efter – bestemt relevant, men det er ikke den pris de fleste betaler. At folk så stadig vil klage over at offentlig transport er dyrt betyder ikke, at det er dyrt – det er blot en del af livet som at vand er vådt og paven har en sjov hat.

B: driftstabilitet

Det nye signalsystem, elektrificering og nye tog hjælper på det her.

C: hyppige afgange

Se B.

D: nem adgang til og fra perroner til videre befordring (P-huse / cykelskure / busser / metro etc.)

Meget enig. Derfor bedst at fortsætte med at udvikle stationerne i centrum, da det er lettest at skifte der og der er mange der har ærinde i centrum. P-huse er en distraktion.

E: sikkerhed for siddeplads ved transport over 20-25 min.

Det er derfor man køber nye tog.

F: komfortable vogne

Igen, det er derfor man køber nye vogne.

Der er mange oplagte måder at forbedre servicen på og det er så også det man gør. At der så altid er nogle der klager er så hvad det er – der er projekter i pipelinen til de næste mange år, så hvis bare pengene (til infrastruktur) følger med skal vi nok få en rigtig god jernbane.

Befordringsfradraget kommer givet også i spil - kan man benytte kollektiv trafik og kører denne rimelig hyppigt i forhold til ens arbejdsplads - ja så kan det være man må vinke farvel til skattebesparelsen.

Enig. Selvom biler bliver beskattet med 150% er resten af skattelovgivningen slaraffenland for bilister. Oplagt sted at sætte ind.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak