I slutningen af 90-erne fremkom de første planer om fremtidens jernbane i Danmark. En del af de streger som blev sat på Danmarkskortet, er i dag en del af Timemodellen, blandt andet København - Ringsted banen. En anden streg forbandt Aarhus med Randers med udkørsel i Aarhus i den nordlige ende.
En ombygning af Aarhus H til fra sækbanegård til gennemkørselsstation med en tunnel fra den nordlige ende ud af byen og videre direkte til Randers, er da langt mere visionært end en shunt.
En shunt er en billig lappeløsning, som kun de færreste vil have glæde af.
En ny bane fra Randers og ombygning til gennemkørselsstation vil have flere fordele end en shunt:
Aarhus H bliver hvor den er.
Alle tog vil standse på Aarhus H.
Rejsetiden mellem Aarhus og Randers vil blive omtrent halveret.
Ekspeditionstiden for tog på Aarhus H vil kunne halveres, Lyntoget bruger i dag ca. 8 minutter på Aarhus H.
Tog, som skal krydse hinandens togveje vil blive væsentlig reduceret.
Ind- og udkørselstogvejen fra syd vil kunne foretages med højere hastighed (kræver selvfølgelig at skinnelegemet opgraderes dertil).
Denne løsning vil være et væsentlig bidrag til Timemodellen.

Som bidrag til ovennævnte løsning, kunne den gamle strækning mellem Aarhus og Randers omdannes til nærbane med flere standsningssteder, for eksempel ved Åby, Gellerup og Brabrand, og måske længere ude også i landsbyerne Laurbjerg og Stevnstrup, hvis behovet ellers taler herfor.