Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Tunnel ved Aarhus - behold Aarhus banegård (Trafikpolitik)

af Cargoman, 14/3 2016, 00:32 (3177 dage siden) @ ulca

Ideen er for så vidt besnærende, men kan den svare sig rent økonomisk og praktisk? En ikke helt uvæsentlig fordel ved en shunt placeret mellem strækningen fra Skanderborg/Horsens og strækningen fra Randers er, at godstog til/fra Frederikshavn og Hirtshals slipper for at standse og løbe om i Aarhus; et problem man så i følge diverse kort også har i Hjørring når toget skal til Hirtshals. Men okay, disse shunts kan vel så laves enkeltsporede hvis man vælger at bygge en ny strækning med tunnel fra Aarhus H til Randers.<

Om idéen kan svare sig rent økonomisk og praktisk kan jeg ikke svare på, men jeg er udmærket klar over at anlæggelse af en ny jernbane ikke er nogen billig sag, og da slet ikke hvis en del af den skal lægges i en tunnel i et bebygget område.
Stiller man det samme spørgsmål til andre projekter, for eksempel en ny Vejle-fjordbro, er jeg ikke i tvivl om, hvad jeg selv ville sætte mine penge på.
Hvis man gennemførte tunnelidéen, vil en shunt til godstog være spild af penge, så længe der ikke køre flere godstog end der gør i dag. Lige nu kører der kun Fiskemelstoget, som kører et sted mellem en gang om ugen eller hver 14. dag. Hvis der også kommer godstog til Hirtshals vil de køre en til to gange om ugen, altså i alt 3 godstog om ugen. Trafikken nord for Aarhus er ikke så tæt, at disse godstog ikke vil kunne køre igennem Aarhus H.
I Stuttgart har man samme problem som i Aarhus, men her har tyskerne valgt en noget vildere løsning. De har simpelthen drejet banegården 90 grader. Nogen kender måske projektet som Stuttgart 21.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak