Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Shunt ved Aarhus - flyt Aarhus banegård (Trafikpolitik)

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 25/1 2014, 19:16 (3953 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen
redigeret af Thomas Boberg Nielsen, 25/1 2014, 20:07

I mange år snakkede man også om en shunt mellem Lillebæltsbroen og Taulov, således at alle de, der skulle fra stationer øst for Lillebælt til stationer vest for Taulov, kunne spare omvejen ad Fredericia. Samt at man rent produktionsmæssigt kunne spare en del omkostninger ved at undgå selve rebroussementet med dertil hørende skift af trækkraft, bremseprøve m.v. (for konventionelle person- og godstog. For togsæt er besparelsen noget mindre.)

Som bekendt er shunten ved Fredericia en realitet og har været det i over 20 år. Til forskel for en eventuel shunt ved Aarhus er der ved Fredericia dog tale om en betydelig godstrafik, der dog forsvinder om få år, når Femernforbindelsen er en realitet. I øjeblikket er der ingen godstrafik, der passerer Århus.

Så en eventuel shunt ved Aarhus vil udelukkende være et plus for rejsende fra stationer nord for Aarhus til stationer syd for Aarhus. Spørgsmålet er så, om det er samfundsmæssigt økonomisk forsvarligt. Gad vide hvad "forrentningen" vil være.

Personligt mener jeg, at man ikke skal flytte Aarhus banegård til Eskelund. Men en shunt skal være velkommen. Man kan så diskutere, om der samtidig skal etableres et standsningssted ved Eskelund. Som bekendt er der (endnu) ikke etableret standsningssteder på strækningen Snoghøj-Taulov. Demografien og geografien i det område er dog også væsentligt forskellig fra Aarhus.

Strækningen Padborg-Hirtshals er en del af TEN-T-nettet. Så måske kan man i bogstaveligste forstand få EU til at smide penge (og nedramningspæle:-D) i de sumpede egne ved Eskelund. Også selv om der p.t. ingen godstrafik er.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

ContecRail
Hedeland Veteranbanes lokomotiver
Hedeland Veteranbanes lokomotiver

Her er en oversigt over alle smalsporslokomotiver (damp, benzin og diesel) tilhørende Hedelands Veteranbane (Industribaneklubben). Listen er forsynet med links til lokomotiverne i Jernbanen.dk´s database, hvor data og billeder kan ses.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak