Shunt ved Aarhus - (supplér) Aarhus banegård (Trafikpolitik)
Aarhus' borgmester har adopteret Vejles borgmesters argumentation:
""Dybest set har vi ikke den store interesse i, at man kan komme væsentligt hurtigere forbi Aarhus," konstaterer Jacob Bundsgaard."
JP Aarhus har artiklen: http://jyllands-posten.dk/aarhus/politik/ECE6454744/banegarden-skal-ligge-centralt/
Borgmesterens argument er jo lødigt - set fra Aarhus. Mens vi, der skal fra Frederikshavn, Hjørring, Aalborg, Hobro og Randers - og øvrige stationer på strækningen Frederikshavn-Hinnerup for den sags skyld, absolut ingen interesse har i at spilde tid med at "køre omkring" hverken Aarhus eller Vejle.
Indbyggerne i kommunerne på strækningen Frederikshavn-Hinnerup udgør tilsammen 581.193 indbyggere og kunne vi få blot to tog i hver retning pr. dag (og de må såmænd gerne kaldes "Nordjyden" og "Limfjorden" og køre morgen og eftermiddag som frem til K91), vil vi fortsat betale vores statsskat med glæde. Bundskatten i Aarhus og i området nord derfor er jo trods alt ens. Og vi er såmænd så sociale, at vi ikke har noget imod, at "vores" tog bliver koblet sammen med tog fra en eller flere andre strækninger undervejs.
Så hvis der bygges en shunt ved Eskelund, kan man jo starte med selve shunten (som ved Snoghøj-Taulov) og bygge perronerne og parkeringshuset/-pladserne på et senere tidspunkt.
Med venlig hilsen
Thomas Boberg Nielsen
(Ovenstående kan indeholde bevidste provokationer)