Kattegat hvornår? (Generelt)
En ny bane som du foreslår - lad os sige den udfletter hvor Vejlegårdsvej krydser Ny Bane Ringsted - vil være 78 km i fugleflugtslinje.
Din bane kan ikke følge motorvejen til Roskilde, fordi motorvejen har alt for skarpe kurver. Et tog vil ikke kunne komme tilnærmelsesvist tæt på 300 km/t hvis banen skal følge motorvejen, og hvis man laver en bane der er mere lige men ellers følger motorvejen, bliver store mængder ekspropriation nødvendigt.
Din påtænkte bane kan først støde til motorvejen ved Roskilde, men bliver meget hurtigt nødt til at fravige den igen, grundet den nødvendige kurveradius på 4 km for at køre med 300 km/t. Banen kan ikke føres direkte til Holbæk station på grund af Inderbredning og Holbæk Fjord, så i stedet må man bygge et forbindelsesspor fra din bane til Nordvestbanen der hvor de krydser - og i interesse af at vælge en så direkte linjeføring mod Kalundborg som muligt, vil dette ske syd for Vipperød. Togene der skal standse i Holbæk kan så køre tilbage på din bane umiddelbart vest for Regstrup. Tog der standser i Holbæk skal således køre en betydelig strækning på både langsommere dobbeltsporet bane, og også på enkeltsporet bane.
Vest for Holbæk bugter motorvejen sig ikke lige så meget, men det bliver alligevel nødvendigt at føre banen uden om Jyderup, så det vil ikke give særligt meget at følge motorvejen på denne strækning heller.
Målt fra samme startpunkt (Vejlegårdsvej) er der 97 kilometer til Kalundborg via Køge, Ringsted og Fjenneslev. Din bane kan nok godt give en hurtigere køretur, og et stop i Holbæk er heller ikke en dårlig ide - men jeg tvivler meget stærkt på om det er den øgede anlægsudgift værd! Og man bliver under alle omstændigheder nødt til at droppe ideen om at følge motorvejen i det meste af banens længde, hvis man ønsker at køre med 300 km/t.
Desuden er jeg ikke sikker på hvordan dette projekt vil langtidssikre kapaciteten omkring København H. Alle togene skal jo stadig ind fra tre baner, og for nuværende er det banegården der har kapacitetsproblemer, ikke banerne der fører op til den (selvom vestbanen står til at nå fuld kapacitetsudnyttelse inden for 10 år).
Mht kapacitet antager jeg, at der vil være en markant forbedring med tilslutning så langt inde mod Ny Ellebjerg, at hastigheden er meget lav og der derfor vil være plads til mange flere tog. Ideelt set så jeg da gerne en tunnel helt ind til kbh.
Selvfølgelig kan en bane ikke klistres på en motorvej, men den kan stadig følge motorvejen i en accepteret korridor. Det gør baner mindre ødelæggende, og det mindsker formentlig omfanget af protester betydeligt. Det er jo sådan man gør både på vestfyn og med banen til Silkeborg over Galten v Aarhus.
Den her bane vil være mere lige og måske spare 20-30 km. Det betyder, at man kommer hurtigere frem med 200-250 km/t end med 250-300 ad omvejen. Det er i sig selv en stor besparelse både i anlæg, drift, materiel osv og kvalitet af rejsen.
Banen skal selvølgelig ikke omkring Holbæk, men hurtige tog fra Holbæk ( og længere nordfra) kan bruge den ind mod København, ligesom andre tog fra vestsjælland. Hurtige tog til Kalundborg kunne også bruge den uden at skulle omkring Holbæk.
Er mit forslag dyrere? Måske. men til gengæld løser det også flere fremtidige problemer. DEt er sådan set pointen