Når man laver den slags sammenligninger, sammenligner man altid med hurtigste tog "dengang". "Dengang" var der ikke ret mange tog og kun 2-3 meget hurtige forbindelser i hver retning pr dag.

I dag vælter det med tog. På mange strækninger er der ikke mindre end tre togsystemer i hver retning hver time: Lyntog, intercitytog og regionaltog. Det interessante er i denne forbindelse lyntogene, idet de jo skulle forestille at være de hurtigste.

Problemet med lyntogene i dag er ikke materiellets hastighed, den er såmænd højere end før (i dag 180 km/t - for 50 år siden 140 km/t). Sporets hastighed er såmænd øget tilsvarende.

Problemet er "alt det andet" - herunder i sær standsningsmønstret. Der er altså ikke meget lyntog over at skulle standse i Skanderborg, Horsens, Vejle eller Fredericia.

Det forekommer i øvrigt latterligt, at der spildes kostbare minutter på langsommelige sammenkoblinger og at man skal stå i uforholdsmæssig lang tid og vente på, at dørene "frigives". Og omvendt, når man lægger fra land: Har I prøvet at sidde i et IC4-tog, der sætter i gang? Det går uendeligt langsomt og det føles som om, lokomotivføreren skifter gear manuelt og i øvrigt glemmer at give tilstrækkelig gas mellem gearskiftene - rusk, rusk, rusk.

Vil man tiltrække kunder og i øvrigt ikke indføre RIGTIGE højhastighedstog (langt over 250 km/t) bliver man nødt til at indføre et system med høj marchhastighed og få stop. Og her må timemodellen siges at repræsentere en form for nytænkning - om end der faktisk ikke er særligt meget nyt i den. Det geniale ved timemodellen, hvis man ellers tør gennemføre den, er såmænd ikke, at der skal køres med 60 minutter mellem henholdsvis København, Odense, Aarhus og Aalborg. Det er fint nok. Nej, det rigtigt geniale er, at togene mødes på stationerne i samme minuttal og at det derfor er muligt at lave nærmest geniale skift mellem tog og tog og mellem tog og rutebil/bus - og omvendt. Men den "genialitet" er endnu ikke gået op for de ignoranter, der mener, at det ikke betyder alverden, om man kører Odense-Aarhus på 60 eller 70 minutter. Det betyder alt!

Når timemodellen engang bliver indført, bliver den en succes fra dag eet. Glem alt om standsning i Ringsted (med mindre det kan holdes indenfor 58 minutter København-Odense (og det kan det ikke)). Standsning i Randers accepteres, idet det kan holdes inden for 60 minutter Aarhus-Aalborg. Lad bare byerne Skanderborg, Horsens, Vejle og Fredericia få deres eget "superlyntogssystem"; men lad da være med at bilde dem ind, at det har noget som helst med superlyntog at gøre.

Der er ikke noget ben i at lave en ordentligt lyntogssystem, der giver systemet fra 1965 baghjul. Men det kræver, at man tør. Og så er spørgsmålet: Hvor stort et underskud kan der påregnes i et superlyntogssystem København-Odense-Aarhus-Aalborg? Jeg tvivler på, at der isoleret set er overskud. Men vi kan jo bare beslutte, at vi vil have det, idet det løfter vores samfund og livskvalitet som helhed. Og det er jo også værd at betale for - også selv om også ikke-brugere er med til at betale (i øvrigt som jeg på samme måde er med til at holde liv i overflødige kasserne i den anden ende af landet).

Politik er herligt og kan drøftes fir evigt. Især trafikpolitik.