Udvidelse af S-banen Kystbane-stationer i træ (Trafikpolitik)
Det lyder interessant med bygninger af træ på Kystbanen. Så vidt jeg erindrer var det kun den nu nedlagte Springforbi der var opført i træ.
Så jeg imødeser andre eksempler.Hilsen fra Holger i Hedehusene
Jeg tog vist lidt fejl, det var ikke et krav med stationsbygninger i træ. Men i følge jubilæumsbogen fra 1997 forlangte Krigsministeriet at stationsbygningerne skulle kunne fjernes hurtigt. Som følge heraf blev stationsbygningerne designet i den såkaldte "kystbanestil", hvilket vil sige røde sten med bindingsværk og en del træværk. Det kan man bl.a. stadig se på den oprindelige del af Østerport station, som desværre er blevet skæmmet af en tilbygning opført i forbindelse med LOKO-projektet.