Venstresporsdrift på Ny Bane - Dobbeltkryds i Ny Ellebjerg (Generelt)
Ja, det står og falder med forbindelsessporet. Hvis det spor er for dyrt, så er der ingen grund til at bygge noget af alt det her.
Hvad ville være et rimeligt overslag?
Prisen for almindelig jernbane i åbent land er cirka 75 millioner pr. kilometer. Nu er der så tale om en højbane, men artikler fra Sverige tyder på at en jernbane på søjler ikke er dyrere end en på banedæmning. Lad os dog sige 100 millioner pr. kilometer, nu hvor det er i bymæssigt område.
3 kilometer spor giver 300 millioner kroner. 2 sporskifter. Lidt indgreb på en eksisterende flyover. 500 millioner i alt?
Udfletningerne i Ringsted er prissat til omkring 1600 millioner, så vidt jeg husker.
Så er spørgsmålet blot om 500 millioner er dét værd for potentielt 2-3 tog i timen (gods og Eurocity). Det virker usandsynligt, men hvis der kommer tilpas mange tog af de andre togveje kan det blive nødvendigt engang.