Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Skænderiet om Kattegattallene fortsætter (Trafikpolitik)

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 16/1 2016, 12:25 (3243 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Man kan synes, hvad man vil, om Kattegatforbindelsen.

Men det er ikke befordrende for beslutningsprocessen, at der smides en rapport på bordet, hvor udgifterne er sat alt for højt, om indtægterne alt for lavt.

http://jyllands-posten.dk/indland/ECE8368750/kritik-rapport-om-kattegatbro-er-skrevet-m...

Jens Kampmann beskriver den manglende seriøsitet i rapporten her:

http://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE8359994/sammenhaengskraft-over-kattegat/

Diskussionen fortsætter i øvrigt i Weekendavisen fredag den 15. januar 2016, som det dog ikke er muligt at linke til, idet det kræver abonnement. Men dokumentationen er den samme: Udgifterne estimeres for højt og indtægterne for lavt.

Det bliver spændende at følge, om der er politisk flertal for at få udarbejdet en ny rapport, der opererer med mere realistiske tal og som inddrager de samfundsøkonomiske faktorer i beregningerne.

Personligt mener jeg, at modstanderne bl. a. bagatelliserer to ting: 1) Danmark er sårbart med kun én fast forbindelse mellem øst og vest. Hvis den bliver mål for terror eller pga. ulykke eller lignende bliver uarbejdsdygtig i flere år, vil det havde stor negativ indflydelse på bruttonationalproduktet og dermed den samlede velfærd i en årrække. 2) De nuværende Lillebæltsbroer og den nuværende Storebæltsforbindelse løber tør for kapacitet inden for få årtier - et problem, som Kattegatforbindelsen vil udskyde i rigtig mange årtier.

Modstanderne mener, at man ikke kan "godskrive" Kattegatforbindelsen de sparede omkostninger på Lillebælt og Storebælt. Tilhængerne mener, at det kan man godt. Jeg vil trygt lade det være op til læserne at vurdere, hvad man kan medregne og hvad man ikke kan medregne.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billige jernbane T-shirts

Det militære sidespor ved Næstved
Det militære sidespor ved Næstved

I slutningen af 1800-tallet spillede jernbanerne en stor rolle i tilfælde af krig - og dem var der mange af i Europa. For at skaffe en hurtig forbindelse mellem Køge-Næstved banen og Slagelse-Næstved banen blev et militært forbindelsesspor anlagt nord for Næstved station.

Læs mere
Indsend billeder

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak