Analyse af en fast Kattegatforbindelse er færdig (Trafikpolitik)
Der er jeg ikke enig. Det er fint at skabe direkte forbindelser uden "sving-ommere" hvis der er tale om enkelte sporstykker eller at man bare driftsmæssigt undlader stop for nogle tog osv. Men 118 milliarder er mange penge, når man samtidig stiller mange byer dårligere. Bare for at fokusere på to byer. London-paris har ikke særlig mange direkte afgange.
Hurtige forbindelser er selvfølgelig godt for jernbanen men endnu vigtigere er nærheden til stationen for boliger og arbejdspladser, hvilket kræver, at man også inkluderer og udvikler flere byer
Du blander to typer jernbane sammen.En hurtig forbindelse mellem Århus og København stiller ikke de øvrige byer dårligere. De har blot samme niveau som før.
Og ikke mindst. Afstand til boliger og arbejdspladser for en forbindelse Århus-København er af mindre betydning. Her vil til/fra med bil og andet spille en langt større rolle i forbindelse med placering af stationer.
Noget andet er lokal/regionaltrafik. Der har dine argumenter sin ret. Men så taler vi ikke om hurtig forbindelse, da langsomme tog blandet med hurtige giver en rigtig dårlig kapacitetsudnyttelse.
Jo andre byer vil sandsynligvis bluve stillet dårligere. Lyntog til odense er i skarp konkurrence om kapaciteten med regionaltog. Uden aarhus er der næppe rimelighed i tre lyntog pr. Time. Rejsetiderne vil givetvis blive længere. Det er et problem, at en så dyr forbindelse samtidig skaber problemer andre steder.
Ja mange vil køre med bil til stationen til det superhurtige tog. Det kan bare ikke være ideen med jernbanen at fylde flere biler på indfaldsvejene til landets to største byer. Så kan de køre til en lufthavn.
Endelig betyder frekvens også noget. Kbh-odense-aarhus, med enkelte flere stop for nogle tog vil have mulighed for at komme op på noget nær s-togsfrekvens, hvilket betyder kortere rejsetider for brugeren.