Avatar

Af- og tilbagemeldinger af tog på billetsalgssteder

af Morten Flindt Larsen, København K, 10/12 2013, 11:50 (4000 dage siden) @ henning h087

Hej Henning,

Vester Fælledvej skiftede navn til Enghave pr. 1. oktober 1923.

Kortet fra 1942 er fra 1942, men det viser imidlertid forholdene, som de var, indtil dobbeltsporet på S-banen blev ført igennem til Valby 23. september 1941. Bemærk perronerne ved fjerntrafiksporene. Jeg har hidtil ment, at S-banens sammenløb fra dobbeltspor til enkeltspor i vestenden af Enghave blev styret fra Enghave, hvor der var en kanap på stationsbygningen, hvorfra sporsammenløbet kunne overskues, men jeg er ikke 100 % sikker. Der var manuel linieblok Dybbølsbro-Valby fra 1934.

En nødtransversal mellem 2 og 3 hovedspor fandtes ??.??.1940-1951<>56, dvs. den må forbundet det udadgående fjerntrafikspor med det indadgående nærtrafikspor. Transversallen har gjort det muligt at køre tog direkte fra nærtrafikdelen af Kh mod vest. En tilsvarende ordning fandtes på Københavns gamle banegård, bekostet af militæret af hensyn til brug ved evt. mobiliseringstrafik. Om forbindelsen ved Enghave har haft samme formål, har jeg ikke kunnet finde noget på.

Der har endvidere også eksisteret en (nød?)transversal mellem spor 1 og 2 vest for billetsalgsstedet. Den blev flyttet i 1940, muligvis i forbindelse med etableringen af ovennævnte transversal.

Mine oplysninger om sikringsanlæg på Enghave:
Dækningssignaler: . .19 .
Blokpost: elektrisk sikringsanlæg med daglyssignaler: 1941/42.
Billetsalgsstedet havde i 1946 nøgleaflåsning af S i blokafhængighed af Kh, Post 4. I 1951 var S angiveligt forsynet med dækningssignal og centralaflåsning.

Vh
Morten

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Militære jernbane transporter i 1930erne
Militære jernbane transporter i 1930erne

Per Finsted fra Dansk Militærhistorisk Selskab (www.chakoten.dk) har skrevet en artikel om militære jernbanetransporter i 1930erne. Jernbanen.dk har leveret tegninger til artiklen og har som tak fået lov at bringe artiklen her.

Læs mere

Jernbanebøger

Der kommer flere tog

Der kommer flere tog. Pris 270 kr.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak