Først og fremmest har vi fået en ny regering, der nok vil se lidt mere seriøst på togdrift end den forrige. Jeg kan læse mig frem til at man vil have forberedt banen til elmaster i 2022 og det giver jo unægteligt mulighed for at fremskyde ibrugtagning af signaludstyr og el til 2023 hvis man gør det rigtigt. Der er givetvist allerede foretaget andre dispositioner (fx. udrulningsplan for nye ellokomotiver), men det er svært at forestille sig, at man ikke kan finde ud af det.

Jeg tror ikke regeringens farve har stor betydning. Der er bredt flertal for elektrificering, og det har der vel været i årtier. S og V har alle borgmesterposterne og de råber på mere asfalt. Når Aalborg kræver 10 motorvejsspor over Limfjorden tør S så sige nej for at trække lidt i en gordisk knude af bane'kaos, som givetvis fremstår helt uændret forud for næste valg? Jeg tvivler. Jeg tror de vil lukke flanker ned.

Jeg tror problemet er mere kulturelt. Man er så vant til at bygge veje, hvilket er så meget nemmere bare at gøre løbende og mere eller mindre tilfældigt. Man prioriterer ikke kapacitet og robusthed og så eskalerer problemerne.
Med elektrificering til Aarhus skal man helst koordinere nye signaler med elektrificering med nyt materiel med opgravning af Aarhus midtby og med mange års chikane af passagerer. Kommer det til at gå godt, fordi man pludselig har styr på alting.