Motorveje (Trafikpolitik)
Jeg tror ikke, man skal undervurdere, hvor bevidste politikere er om valgperiodernes længde. Det er noget af det, der desværre længe har virket til fordel for motorveje, fordi de er så meget hurtigere og nemmere at udvikle gradvist og umiddelbart til at forstå for vælgerne og ingen efterfølgende pligt til at forholde sig til driften osv
Jernbaneprojekter er endeløst komplicerede, konstant forsinkede, voldsomt dyre og bare en rigtig god holdeplads for øretæver. Det kan være farligt for fx S at stå som fortaler for diverse jernbaneplaner, der om tre år har leveret lige præcis intet i praksis relevant men muligvis diverse skandaler, altimens V har kastet sig i kamp for en masse limfjordshærvejsasfalt.
Nu tager nogle motorvejsprojekter også mange år at lave.
Jernbanens problem er måske at man i for høj grad forsøger at udbygge / opgradere eksisterende strækninger fremfor at bygge nyt.
Når man chikanere hidtige kunder ved evindelige sporarbejder, opsætning af luftledningerne, ombygning af stationer i månedsvis - ja så forsvinder passagererne.
Det er måske eneste gode argument for Kattegatforbindelsen at den ikke genere nogen mens den bygges.
Den nye Ringstedbane har kun plaget passagererne på Ringsted station. Mest fordi man ikke lavede arbejdet godt nok fra starten med en "flyover".
Måske man derfor skulle overveje ny højhastighedsbane i det østjyske FØR man chikanerer de rejsende med ombygninger, opgradering og køreledninger.
Motorveje har længe været noget, der kunne sælge, og selvom jeg tror effekten er stærk aftagende er den næppe helt væk, og da slet ikke, når en rapport kort før næste valg udsætter elektrificering til Aarhus til 2034
Der tror jeg du tager grundig fejl. Trængslen på især motorvejene vokser og dermed kravet om at få dem reduceret ved udvidelser og nyanlæg.
At jernbanen måske om 10 år kan tilbyde lidt er langtfra nok til at undlade investeringer på motorvejsområdet.
Og motorvejsudvidelser vil øge fremkommeligheden?For 10 år siden udvidede man i Houston, Texas, en motorvejsstrækning til den angiveligt bredeste i verden med op til 26 baner. Nu skulle trængslen fandme løses, Texas Style, byg det større end noget andet. Og det virkede. I tre år. Herefter steg rejsetiderne igen, nu til mere end nogensinde tidligere. Nogle pendlere på den motorvej oplever af en tur, der ville tage 30 min på åben vej, i stedet tager næsten to timer. Hvad gør man ? Den nævnte udvidelse kostede 20 milliarder, måske skal man bruge 30 milliarder eller 100? Og komme op på 40-50 baner?
De har angiveligt verdens bredeste motorvej og samtidig angiveligt den mest trængselsplagede by i USA. Sammenhængen er åbenlys. Flere veje, mere trængsel. Mange andre steder i USA nedlægger man faktisk motorveje for at øge fremkommeligheden.
I Danmark er situationen den samme. Vi har aldrig haft flere veje og der er ønsker om mange mange flere. Altimens falder fremkommeligheden . Aalborg vil have staten til at bruge milliarder så de kan få 10 motorvejsbaner. Aarhus forudser sammenbrud på vejene uden 15 milliarder. Svimlende summer skal bruges på en Hærvejsmotorvej , og så inkluderer de udgifter ikke engang alle de senere kommunale anlæg til at fodre motorvejene. Aarhus er nu ved at bruge en formue på at ødelægge byens nærmeste åbne landskab mod syd for at lede flere biler over til motorvejen. Den vej og alle de andre lignende indgår selvfølgelig ikke i anlægsperioden for en motorvej.
Der er kun en løsning. Hold op med at bygge veje. Det er ikke bare vanvittigt dyrt, grimt og ødelæggende, det har i vidt omfang også den totalt modsatte effekt.
Jeg har hørt det formuleret: "En vejudvidelse kan generere mere trafik end svarende til kapacitetsudvidelsen"
--
Eskild