EL: Brede transportaftaler er svære (Trafikpolitik)
Der er givetvist en udfordring i at kompleksiteten ved vejprojekter ikke er lige så stor som kompleksiteten ved jernbaneprojekter. Samtidig er jernbanen jo så smart at man med det samme projekt kan opgradere banen i hele landet.
Jeg er dog fortrøstningsfuld. Mange af de projekter man har gang i er ved at blive færdige nu, og det kan give blod på tanden. Der er enighed om at finde og bruge pengene og så skal man jo så se hvilke projekter, man vil investere i. Derudover kan det jo sagtens være at kasseeftersynet giver nogle uventede muligheder ifm el til Aarhus, indkøring af signaler hurtigere eller noget andet.
Jeg er sådan set også fortrøstningsfuld. På lang sigt. Der er jo vedtaget store brede forlig angående baneinvesteringer på et niveau der var utænkeligt få år tidligere. Det tyder på, at man trods alt forstår behovet og værdien.
Min pointe her var alene fokuseret på hvad der måtte komme af forlig i den umiddelbare fremtid, og her er det altså, at jeg desværre tror at mange politikere vil føle det nødvendigt at forholde sig til valgperiodernes længde. Tør man sige nej til Limfjordsmotorvejen, der er helt oppe i feltet i Nordjylland for tiden? Baneinvesteringer er meget mere langsigtede og med umiddelbart ugennemsmuelige gevinster for vælgeren. Så er det næppe nok, at gevinsterne er meget større.
Politikere kan jo også køre i flere hastigheder. Så vidt jeg jeg husker var det jo bl. a Venstres transportordfører der var ude at kalde skinner for forældet. Mildest talt en absurd konklusion, ikke bare ift virkelighen andre steder, men også ift de forlig han formentlig selv har været med til at indgå men måske relevante signaler på daværende tidspunkt. Jo mere projekterne sejler og forsinkes, jo mere vil politikerne distancere sig fra dem undervejs