Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Femern er muligvis hverken Sydslesvig eller Holsten (Generelt)

af Casper (ikke indlogget) @, 5/5 2013, 16:45 (4229 dage siden) @ Niels Bak

Femern var en del af hertugdømmet Slesvig - men det eksisterer jo ikke mere. I dag eksisterer "Sydslesvig" som en ikke-officiel betegnelse for den del af Slesvig-Holsten, hvor det danske mindretal rumsterer. Heri indgår Femern ikke. På tysk, fra officiel side, taler man om "Landesteil Schleswig".

Så det kan vist diskuteres meget længe.

Man må vel sige at Sydslesvig ikke bare betyder det samme som "det sydlige Slesvig", der er nuancer.

Ærø regnes jo heller ikke som del af Nordslesvig i dag, og man gjorde det vel heller ikke før 1920 eller før 1864. Ærø var tilpas afsides til at man nok ville betragte den som en del for sig selv.

Er Møn, Amager, Sejerø, Nekselø, Agersø, Lolland og Falster en del af Sjælland? Er Læsø og Als en del af Jylland, osv? Det kan diskuteres, alt efter om øerne udgør en selvstændig landsdel.

Og så er der den helt særlige logik i kommunalreformen fra 1.1.2007, som bevirker at Gedser nu ligger i Sjælland, men ikke i Syddanmark .. Hvide Sande og Grenå er i Midtjylland, osv. De historiske og geografiske begreber er helt klart noget andet end de administrative.

Men Femern er aldrig blevet indlemmet i Holsten, uanset om det hedder Kreis Ostholstein. Det må være mest rigtigt at tale om Femern som landsdel for sig selv. Den havde også selvstændig administration i lange tider.

Befolkningen er i øvrigt blevet udskiftet nogle gange. I tidlig middelalder var det slaver; hele egnen indtil åen Schwentine lidt øst for Kiel har slaviske stednavne. Femern betyder det samme som russisk "po more" (ved havet) eller "v more" (i havet), samme betydning har Pommern. Femern blev erobret/kristnet af Knud den Store og underlagt Fyns stift i 1020. Til gengæld koloniserede holstenske fyrster det slaviske Østholsten med saksere (tyskere). Fra 1170 blev Femern også koloniseret med nordtyskere, den slaviske befolkning blev trængt ud i periferien, historiske spor tyder på de levede adskilt fra hinanden. I 1420 erobrede den danske konge Erik af Pommern øen og slog vist de fleste mennesker ihjel.

Kilde: primært: http://de.wikipedia.org/wiki/Fehmarn

Jeg mener muligvis at have læst at øen blev genbefolket med danskere efter en af erobringerne, men kan ikke finde info om det.

For få år siden blev økommunerne fusioneret, og øen er officielt en tysk købstad (Stadt Fehmarn), det giver ikke så megen mening, men der er sikkert nogle kommunalretlige fordele ved det.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak