Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

(ot) femern og sydslesvig (Generelt)

af Niels Bak, 5/5 2013, 11:29 (4230 dage siden) @ UTJ

Tja, et enstavelsesord i store bogstaver som svar til en, du mente havde uret, men ellers ikke havde skrevet i en pæn tone, opfattede jeg som råberi - og svarede derefter.

Historisk har du naturligvis ret (om end Femern i lange perioder var et len for de holstenske grever, var det statsretsligt en del af hertugdømmet Slesvig) - jeg taler blot om hvordan det opfattes i dag (og ja inklusive et amt, der altså hedder Ostholstein). Hvis man roder lidt på nettet, så undgår officielle hjemmesider at henvise til andet end delstaten Sleswig-Holstein, undtaget på sider med historiske gennemgange, men det er ikke svært at finde mere uformelle henvisninger så som anmeldelser af restauranter, der placerer Femern i Holstein. Det gælder i øvrigt også enklaver som det tidligere Oldenburg, der heller ikke historisk var en del af hertugdømmet eller for den sags skyld de kongerigske enklaver i Sydslesvig, som statsretsligt aldrig var en del af hertugdømmet. Til slut kan jeg også lige nævne at Femern så vidt jeg ved er den eneste del af det tidligere Slesvig, hvor hverken Slesvisk Forening eller partiet SSW har nogen tilstedeværelse (det har de derimod i de historisk ikke-slesvigske kongerigske enklaver...)

Dit kort er i øvrigt heller ikke helt korrekt (det er det dog mht. Femern), da det lægger grænsen ved Kielerkanalen, der først blev bygget i 1890'erne - og dermed næppe var den historiske grænse :-P For eksempel mener jeg at fæstningen i Rendsborg lå i Holsten, og dermed også en del af Rendsborg by. Byen opfattes dog i dag som hørende til i Sydslesvig...


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak