Det særlige ved interviewet med Knud Østergaard var - ud over ovennævnte - to ting: Det tog ministeren lang - meget lang - tid at komme frem til mælkeargumentet. Og så oplevede jeg ham som værende beruset(!). Men se selv. Klippet må være "derude" et eller andet sted. Det er i hvert fald vist i en af "årstalsudsendelserne" på DR tv - så måske på Bonanza.

Endelig blev jeg som DSB-ansat "lederspire under uddannelse" lidt flov over hans manglende evner: Han var trods alt min øverste chef og underskrev som sådan en lang række ansættelsesbreve ugentligt til DSB-ansatte.

Det er pudsigt - jeg har altid forbundet det berygtede mælke-argument med Kaj Ikast, men har intet imod at blive rettet. Der har været en hel serie - hvis vi skal være venlige kan vi vel kalde dem for excentriske - trafikministre ned igennem 80erne og 90erne. Førnævnte Ikast var ophavsmand til udsagnet (fremsagt i stor alvor) om, at det kunne koste menneskeliv, hvis DR flyttede trafikradioprogrammets frekvens. Arne Melchior, der ikke kunne se, at man skulle stoppe en vej bare fordi der lå et Storebælt i vejen, og Helge Mortensen og Bjørnh Westh, der også på forskellige måder gjorde sig uheldigt bemærkede. Egentlig havde jeg altid set Knud Østergaard som et mere sobert medlem af den særegne trafikmafia, omend manden åbenlyst ikke var den store ørn til at formulere sig tydeligt i tale. Men det kan være, at jeg skal til at revidere dén opfattelse.