Hensættelsesperioder for DSB´s damplokomotiver (Generelt)
Hej Bjarne.
Din teori er korrekt.
Jeg har fået særlig arkivadgang da jeg er forfatter til bogen "Danmarks dybeste hemmelighed".
Her er den (meget) korte historie:
Som led i aftalen med Handelsministeriet (der havde ansvar for det civile beredskab inden for transport og forsyninger under krise eller krig) opretholdt DSB et ”dampberedskab” på mindst 100 toglokomotiver og 50 rangerlokomotiver med tilhørende kulbeholdning, smøreolie og reservedele til 3 måneders forbrug.
Statsbanerne anmodede i 1965 om at dette dampberedskab blev ophævet ”dels under hensyn til de betydelige udgifter en opretholdelse af dette beredskab medfører, dels med henvisning til banernes forbedrede olieberedskab”.
Hilsen Poul Holt Pedersen