Hensættelsesperioder for DSB´s damplokomotiver (Generelt)
Noget siger mig at godsmaskinerne kørte en del mindre end E og R, for de typer kunne - med lidt god vilje - køre et godstog den ene vej og et persontog den anden. Den mulighed er vidst ikke blevet brugt i større omfang med H.
Det væsentlige er dog hvilke regler DSB opstillede for kedelrevisioner. Derfor skal tungen holdes meget lige i munden når reglerne ændre sig så hyppigt, som tilfældet var i 50'erne. Nogen maskiner bliver revideret under de gamle regler, andre sniger sig ind under de nye regler mens de venter på revision.
Derfor bliver det umuligt at lave en linær fremskrivning fra levering til sidste hensættelse.
Der findes et meget kendt regnestykke, hvor 4 My sammenlignes med 4 E-maskiner.
Heraf fremgår det at hver E-maskine kørte ca. 9800 km/måned i 1954-55 - altså inden My'erne for alvor slog igennem.
Hvormeget en stor godsmaskine har kørt i km - det bliver et gæt - men omkring 6500 km/måned er et bud (2/3 af E-maskinens løb).
Så ser regnestykket pludselig en del anderledes ud - det vil da tage over 7 år at nå 600.000 km, hvorfor revision pludselig finder sted med næsten 8 års mellemrum.
Men, jeg giver Steff helt ret. Der er kun en vej og det er at gennemgå maskinbøgerne for revisioner og ikke mindst fyrkassekarakter.
En dårlig fyrkasse er en ganske god grund til at hensætte/udrangere et damplokomotiv.