Jeg tror at årsagen til at adskillige damplokomotiver henstod i nogle år inden ophugning skyldtes at man ønskede at holde centralværkstederne i gang, selvom man var ved at udfase dampen.

Der er flere eksempler på maskiner, der blev hovedrepareret og derefter hensat udtørret i remise, indtil de enten blev ophugget eller indsat i driften igen (R963 f.x.)

P-maskinerne, du nævner som eksempel var jf billeder allerede omkring 1960 i så dårlig stand at de kun efter et længere værkstedsophold kunne anvendes. Dermed indgår de vel dårligt i en slags strategisk beredskab. Det samme gør sig gældende for de fleste andre maskiner, der henstod i Skanderborg og Langå.