Hej Steff.

En teori,der måske kan bruges. Maskinerne er leveret i løbet af 1941.

Hvis en revisionsperiode sættes til 6 år, ville alle maskiner forfalde løseligt set i 1947-1953-1959 og igen i 1965. Hvis en revision tager lidt tid, så passer det meget godt med, at hele puljen er blevet hensat omkring 1966 ved forfald til en ny S-Revision, hvilket man nok ikke ville ofre, da MZ var bestilt til levering i 1967 og alle 59 MY var leveret og i drift sammen med 45 MX.

Venlig hilsen
Flemming J

Udmærket teori, men DSB ændrede temmelig meget i bestemmelserne for kedelrevisioner i 50'erne. I en årrække havde DSB haft en kedelrevisionsfrist på 3,5 år (dog kunne 0,5 år ekstra bevilges af generaldirektoretet) - dette var gyldigt omkring 1935.
Om der er sket ændringer i perioden 1935-1945 skal jeg ikke kloge på.
Jeg konstatere bare at under indtryk af NALCO-behandlingen, som DSB begyndte med i slutningen af 40'erne/begyndelsen af 50'erne, ønskede værkstederne at sætte revisionsfristerne for kedlen op. I december 1952 godkendte trafikministren at: sætte fristen op til 5 år, dog således at nye kedler ikke behøvede rørudtagning ved første trykprøve.

Kort efter denne ændring mener værkstederne at det ville være praktisk at kombinere årstalsgrænsen med en kilometerangivelse. Skellet ville da ligge ved 150.000 km. Generelt havde kedler med fuld vand behandling og en alder på under 35 år de længste frister.

I 1957 var udnyttelsen af damplokomotiverne efterhånden ret ringe i forhold til tidligere. Derfor ville de givne tidsfrister for eftersyn blive urimelige og medføre unødvendige udgifter. 5 års reglen skulle erstattes med en kombination nemlig “500.000 km eller når der er hengået højest 8 år” siden sidste S-revision. Det tiltrådte ministeren 17/7 1957.
De 500.000 km var dog lige i underkanten og blev kort efter øget til 600.000 km.

Med alle de ændringer af frister, så skal man da holde tungen lige i munden mht. hvornår kedelrevisonen fandt sted.
Det er - desværre - næppe så nemt som Flemming J. gerne vil gøre det.