Hensættelsesperioder for DSB´s damplokomotiver (Generelt)
Til Dampfmeisteren:
At P maskinerne var i dårlig stand kan Du have ret i. Men..... P925 og P927 blev udrangeret i 1958 og jo selvsagt hensat væsentligt tidligere. Disse lokomotiver havde som mere eller mindre overvejende praksis hos DSB - henstået udendørs og bar naturligvis præg af dette udadtil. Men... 14 år senere i 1972 anvendtes den enes kedel ikke desto mindre til P917. Denne havde trods alt kørt til 1967 og været hensat indendørs i Næstved. Og således "kun" henstået i 5 år. Et miserabelt ydre viser intet om kedlens og for den sags skyld fyrkassens tilstand. Afgørende er således kedel- og fyrkassekarakterer og naturligvis revisionsfristen.
Hej Bjarne
Jamen du har da helt ret i dine betragtninger.
Men dit oprindelige spørgsmål var om de store strækningslokomotiver, der var hensat i rækker i blandt andet Langå og Skanderborg udgjorde en strategisk reserve.
Jeg mener bare ikke at man kan tale om en strategisk reserve, når maskinerne kun efter længere værkstedsophold kan genindsættes i driften.
De svenske stragetiske lokomotiver blev repareret, opsmurt og indfedtet og gemt af vejen tørt og godt i "lokskjul".
Det er uinteressant at kedlen og fyrkassen er i god stand, når resten ikke virker eller er demonteret. Efter henstand i det fri, skal som minimum alle kedelrør udskiftes og kedlen løftes af rammen. Alene der mener jeg at kunne afvise at disse maskiner kan bruges til noget som helst - andet end at afvente at skrotprisen steg - desværre.
Det var også ærgeligt at man valgte det helt rigtige produkt, da man skulle erstatte de store strækningslokomotiver. Havde man valgt at satse 100% på Frichs - som flere folketingsmedlemmer ønskede - ja så havde dampen måske varet så længe - så jeg der er årgang 1972 kunne huske at se plandrift i DK.
--
mvh. Dampfmeisteren
http://www.damplokomotiv.dk/