Noget siger mig at godsmaskinerne kørte en del mindre end E og R, for de typer kunne - med lidt god vilje - køre et godstog den ene vej og et persontog den anden. Den mulighed er vidst ikke blevet brugt i større omfang med H.

Det væsentlige er dog hvilke regler DSB opstillede for kedelrevisioner. Derfor skal tungen holdes meget lige i munden når reglerne ændre sig så hyppigt, som tilfældet var i 50'erne. Nogen maskiner bliver revideret under de gamle regler, andre sniger sig ind under de nye regler mens de venter på revision.
Derfor bliver det umuligt at lave en linær fremskrivning fra levering til sidste hensættelse.

Der findes et meget kendt regnestykke, hvor 4 My sammenlignes med 4 E-maskiner.
Heraf fremgår det at hver E-maskine kørte ca. 9800 km/måned i 1954-55 - altså inden My'erne for alvor slog igennem.
Hvormeget en stor godsmaskine har kørt i km - det bliver et gæt - men omkring 6500 km/måned er et bud (2/3 af E-maskinens løb).
Så ser regnestykket pludselig en del anderledes ud - det vil da tage over 7 år at nå 600.000 km, hvorfor revision pludselig finder sted med næsten 8 års mellemrum.

Men, jeg giver Steff helt ret. Der er kun en vej og det er at gennemgå maskinbøgerne for revisioner og ikke mindst fyrkassekarakter.
En dårlig fyrkasse er en ganske god grund til at hensætte/udrangere et damplokomotiv.

En anden faktor der umuliggøre en linær fremskrivning: Utætte rør forsaget af forkert/voldsom behandling og kedler generelt. På de store maskiner var der forskellige dårligdomme der gjorde sig gældende for de enkelte typer, ud over selvfølgelig de enkelte kedlers tilstand.

De små maskiner har jeg aldrig undersøgt, da den viden der her fremlægges skyldes problemerne med Museumstogs maskiner og indgik i overvejelser omkring hvilke maskiner der er egnet til museumsdrift. Det peger kun mod en stor maskinetype: Litra E (egentlig tre, nemlig også N og T, men der vil så være tale om rekonstruktioner)

Som jeg tidligere har været inde på i en anden tråd, var der store problemer med utætte baghjørner på R, H, S og PR, hvilket flere gange har medført at de er indgået til revision før tid, jf. både enkelte maskiners værkstedsbøger, men især skrivelser fra værkstederne.

Heller ikke P-maskinerne var problemfrie, idet man her sloges (endog rigtig meget) med rør der gik løse og maskinafdelingen lavede mange interessante forsøg og hentede også inspiration i både Englang og Tyskland for at komme problemet til livs. Det lykkedes så vidt vides ikke.

/Filip