Hensættelsesperioder for DSB´s damplokomotiver (Generelt)
Hej
Steff har jo på bedste vis beskrevet om S, L og O revisioner. Jeg har lige et par tilføjelser.
L-revision (lille/let) kunne også være en hjulafdrejning der ikke kunne vente til S-revisionen, O (nul) rev. ved f.eks ting der var beskadigede på lokomotivet.
De administrative regler vedr. frister for f.eks trykprøve af kedlen (ved vandtryk 5 kg/cm2 over normal dampspænding)findes i politireglementet. Fristerne er ændret flere gange i tidens løb, 3,5 år mellem S-rev var gældende længe. I 1967 var man nået op på 11 år eller 600 000 km, dog efter 8 år skulle lokomotivet hvert år have et grundigt eftersyn af centralværkstedet af kedel og fyrkasse dog uden afdækning og udtagning af rør.
Værkstederne udfærdigede såkaldte reparationsoversigter så depoterne kunne holde øje med datoer og frister for revisioner. Nedenfor et udsnit af en fra 1956.
Mvh
Georg