Hensættelsesperioder for DSB´s damplokomotiver (Generelt)
I forbindelse med skriverierne om eventuelle beredskabslokomotiver, har Henning Petersen i Næstved sendt mig følgende afskrift af et avisnotat af 20. juli 1967.
Desværre var avisens navn afklippet, men der kan i dette tilfælde sikkert kun være tale om enten Politiken eller Berlingske Tidende.
”Finansudvalget afgør, hvornår det sidste damptog i Danmark er kørt. En bevilling på 6 mill. kr., som trafikminister Sv. Horn har søgt om til etablering af et olieberedskabslager i Fredericia, er den ventil, den sidste damp lukkes ud gennem. Når DSB gennem de sidste år overhovedet har fundet det nødvendigt at køre med de stærkt drifts-fordyrende damptog, skyldes det hensyn, som i virkeligheden kun har haft teoretiske formål.
Når man indtil nu har holdt 14 -15 lokomotiver i drift, skyldes det, oplyser en talsmand for DSB, uddannelsesmæssige grunde. Vi har, når disse tog kørte, i virkeligheden haft et diesellokomotiv holdende stille. Når man har holdt fast ved det uddannelsesmæssige, skyldes det for det første, at man på grund af krav fra forsvaret har opretholdt en betydelig reserve af damplokomotiver – en reserve, som ikke har eksisteret i virkeligheden. De lokomotiver, der har optrådt i denne reserve, har ikke været i en sådan stand, at de uden videre kunne bringes til at køre.
Desuden har man haft hensynet til Handelsministeriets krav om, at man i tilfælde af olie-stop kunne opretholde den mest fornødne drift med kul. Mellemøsten-krisen viste, at også dette hensyn viste sig at have teoretisk karakter.
Nu kræver man blot, at statsbanerne skal etablere olieberedskabslagre af en sådan størrelse, at de dækker fire måneders forbrug.
Indtil nu har lagrene kun været driftslagre, idet man i øvrigt i et ikke uvæsentligt omfang har måttet leje sig ind hos private virksomheder.
I den officielle statistik optræder 61 damplokomotiver i statsbanernes reserver. De står opstaldet i remiser rundt om i landet. Disse remiser vil, når lokomotiverne er ophugget, enten blive nedrevet eller solgt til private virksomheder, idet motortrækkraften ikke kræver så omfattende anlæg.
Når statsbanerne endelig har afviklet, vil det betyde en betydelig årlig besparelse for statsbanerne.”.
Det var så det der stod i avisen.
Altså at forsvaret på et vist tidspunkt MULIGVIS havde et ønske om beredskabslokomotiver (ikke oplyst hvor, hvor mange, hvornår og hvorlænge samt en kildeangivelse) samt at Handelsministeriet havde haft et ønske om damp, men bla. oliekrisen i 1956 (Suez) viste sig ikke afhængig af damp.
I samme ombæring kan konstateres at tidsrummet 1966 - 1970 var presset i 2. distrikt, da alle ventede på litra MZ og kom der ønsker om GM, spøgte dampen straks i kulissen. De mest talrige særtogsanmeldelser var de militære, og disse tog skulle altid have GM trækkraft. Ligeledes kunne problemer med GM reservehold i Fredericia betyde damp i visse tog.
Men anvendelsen af GM´er til forsvarets tog var hér altså IKKE af taktisk- strategiske hensyn, men udelukkende om bedste trækkraft for materiel- og personeltransporterne til øvelsesområderne i Oksbøl, Borris mv. i Jylland og til Padborg for Jyske Divisions vedkommende, altså FREDSMÆSSIGE transporter.
De fleste DSB dokumenter fra 2. Distrikt blev i sin tid afleveret i Viborg af Guldvang, der var DSB arkivar på dette tidspunkt. Maskinafdelingens arkiver er anbragt på Rigsarkivet.
Så ønsker man at finde ud af mere end de nu tilrådighed værende informationer, er der altså en mulighed de nævnte to steder samt enten i Politiken eller Berlingeren. Desuden skal man jo nok også søge aktindsigt i Handelsministeriets arkiver for samme periode vedr. eventuelle beredskabsforanstaltninger.
God fornøjelse, vi er mange der ser frem til nogle gode informationer .
--
Steffen Dresler