Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Railjet og smuldret aftaler. (Trafikpolitik)

af Fysikeren, 3/5 2012, 00:34 (4597 dage siden) @ Woodi

Nu vil du så gerne have vognsæt.

Tag nu et lyntog der kører fra København til Frederikavn og Struer. Der er måske i dag et sæt til Aarhus, et til Aalborg, et til Frederikshavn og endeligt et til Struer. Lad os sige et IC3 svarer til to vogne.

Vi antager vel naturligvis at man vil undgå personale- og tidskrævende rangering såvidt muligt. Grundlæggende skal vi vælge mellem, om der er styrevogn eller ej i toget. Lad os antage der ikke er styrevogn. Der skal nu smides et par vogne i Fredericia. Disse kan ikke køre videre før de har fået et lokomotiv spændt for, et lokomotiv der først kan køre til perron når hovedstammen er smuttet, og som nok er lidt overdimensioneret til de her to vogne.

Resten af toget (seks vogne) fortsætter til Aarhus, hvor igen to vogne efterlades med lokomotivet, og nyt kobles på de resterende fire vogne i den anden ende og videre til Aalborg hvor de to bagerste ryger af. Det gik jo fint nok, udover trækkraften da til sidst ikke skal anstrenge sig ret meget.

Den anden vej derimod, skal et rangerlokomotiv enten skubbe vognene ind bagerst i toget eller toglokomotivet skal hente dem på et andet spor. Det tror jeg de bliver glade for i både Aalborg og Fredericia, mens det går nemmere i Aarhus.

Er det med styrevogne, skal foreste og sidste enhed med hele vejen, dvs. alle tre steder skal midtervogne ud, hvilket medfører masser af tidskrævende rangering.

Alternativet er naturligvis enten at forlænge stationsophold (sikkert ikke populært), eller kører igennem til Frederikshavn med alle vogne, hvilket betyder en ikke optimal ressourceudnyttelse af vognene, otte vogne er trods alt lidt i overkanten. Og de direkte vogne til Struer røg i samme omgang. At lave særlige afgange til Struer bliver næppe nemt med den nuværende kapacitet, og samtidigt bliver toget for stort i Struer i forhold til efterspørgslen.

Så kære Woodi, du vil gerne have vognsæt, men forklar hvordan driften skal fungerer på en måde der er mindst lige så smidig som i dag. Passagerne gider ikke forlængede stationsophold, tomme vogne på yderstrækningerne er der ingen der har gavn af og togskift er ikke særligt populært.

Vognsæt er en god idé, hvis belastningen på strækningen er nogenlunde ens udmed linjen, f.eks. hvis man har to storbyer i hver ende med et relativt lille opland langs med ruten, som f.eks. fra Hamburg til Berlin eller Ruhr-området.

Men i Danmark hvor hovedtyngden ligger i den ene ende af landet og passagerstrømmen fordeler sig som grene på et træ, så bliver det svært.

Vognsæt kunne derimod nok passe fint til kommende pendultog mellem København og Hamburg når en hvis fast forbindelse er klar.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Indsend billeder

Jernbanebøger

Postautomobilet Gennem 100 År

Postautomobilet Gennem 100 År. Pris 360 kr.

Læs mere
Billige jernbane T-shirts

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak