STRÆKNINGER VI ELEKTRIFICERER HOLBÆK-KALUNDBORG (Generelt)
Hvorfor bliver man ved med at have den våde drøm om S-tog på Kystbanen?
Jeg har svært ved at se hvad det skulle gavne i den sidste ende, men det kan andre måske fortælle mig.
Regionaltog passer bare ikke ind i Kystbanen. Togene holder i op til to minutter på nogle stationer, da dørlukningsproceduren med togfører tager op mod 50 sekunder. Al den spildtid kan bruges på kortere rejsetider - et kort slag på tasken siger, at et s-tog med stop på alle stationer på Kysten kan gøre det lige så hurtigt som hurtigtogene i dag pga. den korte holdetid.
Der er slet ikke kapacitet til den nuværende drift på Kysten i dag. Der er hele tiden forsinkelser, der spredes, der er hele tiden tog, der kommer i vejen for hinanden. Det er yderst sjældent, det sker på S-banen!
For jeg tænker det bliver et mareridt uden lige, når/hvis Kystbanen skal ombygges til S-togsdrift. Det er jo to forskellige anlæg af strøm der er tale om, samt ændring af perronhøjder og sikkert en masse andre ting også. Det bliver fedt for pendlerne i de mange år det kommer til at stå på, der er sikkert ikke mange tilbage til toget, når man er færdig.
Ombygger man billigst muligt, så har du helt ret. Ombygger man med hensyn til passagererne, så kan det gøres med aftenspærringer og ved at hæve 1/3-del af perronerne ad gangen.
Alt i alt kan jeg ikke forstå den våde drøm at Kystbanen absolut skal køre med regionaltogsmateriel, når det så tydeligt er en forstadsbane/S-bane.
--
Mvh Matias Lq
www.tognål.dk - danske slipsenåle og pins med MY, EA, EB, MZ, MA, ME og TME, IC3, IR4, IC4, S-tog SA og MM, Y-tog, Lint 41, IC2 samt fem veterantog. Nu også SJ Rc6 og Snältåget Vectron