STRÆKNINGER VI ELEKTRIFICERER HOLBÆK-KALUNDBORG (Generelt)
Hvis elektrificeringen var droppet, ville man spare op til 500 mio kr i investering, og Region Sjælland kunne med egne ord, selv drive togene i halvtimesdrift for samme beløb, som man betaler for dagens timedrift.
For passagerne er det nok meget godt at de kommer til at blive befordret i en Coradia Stream fra DSB end et batteritog fra Lokaltog. De danske lokalbaner er ikke ligefrem kendt for at bestille andet end den allermest skrabede version af togsæt. Selv et hospital er mere indbydende end den indretning Nordjyske Jernbaner har valgt til deres Lint togsæt.
En ting er selvfølgelig sæderne, som er dyre at opgradere. Men noget andet er at alt interiør er gråt i gråt i de tog og kombineret med iskold LED-belysning er de ikke ligefrem "hyggelige". Desiroerne er mere indbydende pga. det varme lys og trælook i gavlene. Der er nogle gange lidt for stor fokus på økonomi fremfor kunderne hos lokalbanerne, hvilket selvfølgelig har rod i at økonomien i regionerne er mere presset end hos staten.
Dog ses der også på seneste MVJ-udbud at økonomi var vigtigere for trafikkøberen (staten) end det produkt der rent faktisk bliver leveret.
Man kan, når det gælder materielanskaffelser, koge det ned til at kunden hos Arriva og lokalbanerne er trafikkøberne, mens det hos DSB i højere grad er passagererne. Trafikkøberne har bare fejlet i at stille krav til komfortniveauet i togene. Ekspresbussen mellem Aalborg og Frederikshavn har langt højere komfortniveau end togene, selvom det er samme trafikkøber. Men man har åbenbart ikke været gode nok til at stille krav til Nordjyske Jernbaner i samme grad som man stiller krav til busvognmændenes køretøjer - for ellers havde det da også været de mest skrabede busser med sæder i hård plast der kørte i Nordjylland - men det er ikke tilfældet.
Derudover er det selvfølgelig også det faktum at lokalbanerne betaler mindre i løn til personalet og at lokalbanerne udelukkende kører enmandsbetjente. Hvis man tager højde for alt det, er lokalbanerne så virkelig så meget mere effektive end DSB?
En NJ Lint i farvetemaet "det skal være en trist oplevelse at køre med kollektiv trafik": https://nordjyske.dk/nyheder/oplaering-i-nye-tog-koerer-paa-skinner/1448b984-4db4-4597-...
En VLEXX Lint i farvetemaet "selv et regionaltog må godt virke eksklusivt": https://www.vagonweb.cz/fotogalerie/D/LBVX_622.php?lang=en
Det blev en lidt længere besked, men det med at lokalbanerne og Arriva kan gøre alt meget billigere er nogle gange lidt ligesom at sige at de frosne mini flutes fra Netto er meget billigere end rundstykker fra bageren. De mætter begge, men hvis det kun blev serveret mini flutes, så ville de fleste nok vælge noget andet at spise til morgenmad.
Ovenstående er ikke et angreb på dig Lasse, men nu var du tilfældigvis budbringeren der fik sat mig i gang.
--
Mvh Anders