De sidste letbaner (Generelt)
Pps. Du advokerer for en "oplagt linje" Nørreport - Rådhuspladsen - Kjøbenhavn H. Til din orientering er der allerede etableret højklassede transportmidler i nævnte akse.
Det er for at undgå omstigning. Hver gang der er et skift, falder attraktiviteten. Det er det man er blinde overfor ved at cutte linjerne udenfor centrum.
Fair nok. Men nu kan begrebet omstigning i høj grad gradbøjes i mere eller mindre trælse omstigninger alt efter de faciliteter der stilles til rådighed.I eksemplet 5C tror jeg at de fleste rejsende ude fra omkring Frederikssundsvej vil føle det mere bekvemt på Nørrebro at hoppe ned i en metro M3/M4 og hurtigt lade sig bringe til København H eller Kjøbenhavns Rådhusplads. Så bliver der også bedre plads til påstigere på Nørrebrogade.
Jeg hører hvad du siger. Metroen fra Nørrebro er klart en god løsning hvis man vil til Rådhuspladsen, København H eller andre steder på M3/M4. Ingen tvivl om det.
Men metroen er også irrelevant for mange, da den ikke kan bruges ind til Nørreport der er det naturlige mega-hub for Nørrebro og Frederikssundsvejen og knudepunkt for store dele af City med masser af arbejdspladser, studier osv.
Lad os sige at man f.eks. skal fra Hulgårds plads til Nørreport. Da vil ingen (!) pendler frivilligt vælge at tage bussen til på Nørrebro, vandre over til Metroen, gå ned i Metroen køre med den til Frederiksberg, vandre hen til den næste Metro og tage den til Nørreport. Eller hvis man skal fra Nørrebros runddel til Brønshøj, da vil man kunne tage et transportmiddel, ikke en bus der kun kører ud til Nørrebro st hvor man så skal skifte til Letbanen. Det er den samme færdselsåre, så der skal logsk set være noget gennemgående.
Der er mange grunde til at 5C er stærkt benyttet på den indre strækning, både den store befolkningstæthed og at ingen orker at skifte flere gange i løbet af de relativt få kilometer for at komme frem.
Hvis man vælger at forcere en ukomfortabel/besværlig løsning ned over hovedet på pendlerne opnår man kun utilfredse og dermed færre pendlere.
Løsninger med flere skift giver mig altid en mistanke om at de projekterende ser meget teoretisk på det og ikke selv er daglige brugere af kollektiv transport (og dermed ikke har oplevet den stressfaktor det er at skulle skifte flere gange). Eller også vælger man helt bevidst at tilgodese en halvdel af pendlerne på bekostning af en anden. Jeg ved det ikke...
Mit håb er at man vælger en fuld linjeføring ind til Nørreport (evt. videre til Rådhuspladsen/Hovedbanegården), da jeg håber på en succes for den kollektive transport.
Men om det bliver til noget tvivler jeg på, ihvertfald med indholdet af det rådhuset på nuværende tidspunkt. Da kan jeg kun glæde mig over at jeg i hvertfald i disse år ikke selv benytter den vej
--
Mvh MSS
Min fotoside: http://mortenschmidt.piwigo.com/
Over 9000 fotos i over 200 albums