De sidste letbaner (Generelt)
Han hævder, at Brabrand-etapen hænger i en tynd tråd. Hvad bygger han den påstand på? Mavefornemmelser?
Der har indtil nu ikke været nogen politiske udmeldinger, der tyder på, at støtten til en letbaneetape til Brabrand er forduftet.
Man kan godt ane at den politiske holdning vipper lidt, for byrådet er skarpt delt og både den afgående og nye rådmand for teknik og miljø er for BRT og imod letbane. Favrskov Kommunes negative holdning hjælper heller ikke på de overordnede tanker om mere letbane og den pludselige aflysning af letbane til Aarhus Ø fra borgmesteren (før undersøgelserne af etape 2 er færdige) tyder heller ikke på at mere letbane står så stærkt som det har gjort.
Aarhus Ø afgreningen var en ikke ubetydelig del af Brabrand-linjen, da den kunne sikre at denne linje også kunne betjene Dokk1 og Skolebakken. Nu kommer den nok til at få endestation på banegårdspladsen, hvis det bliver til noget. Dermed mistes også noget sammenhæng mellem de eksisterende linjer, hvor man jo ville kunne skifte nemt på Dokk1 eller Skolebakken.
Men en vejtunnel til 2,7 mia. kr. centralt i Aarhus er der ingen løftede øjenbryn overfor - det er selvfølgelig også lækkert at staten vil bidrage med en større procentmæssig finansiering til sådan et projekt end til letbane/BRT løsninger.
--
Mvh Anders