EB+vogne / S-tog accereleration (Generelt)
Lasse
William Skov spørger til acceleration.
Kan du sige noget om EB+vogne eller måske en "forstads-Coradia stream" som måske er begrænset til max. 120-140 km/timen i forhold til et S-tog SA. Hvilket tog ville komme først fra f.eks. Roskilde til Høje Tåstrup med 2 stop undervejs??
P.Jensen
Jeg kender jo principielt ikke accelerationskurverne for Vectroner
Men S-tog accelererer bedre op til 80 km/t og bremser hårdere, end lok-vogne. Samtidig er stationsopholdene kortere.
Målt i rå køretid vil S-tog være lidt hurtigere mellem Roskilde og Høje Taastrup, mens lok-vogne vil være hurtigere mellem Roskilde og København. Det indgår også i analyserne - hvor man endda bruger regionaltog med meget "komfortable" køretider mod "optimerede S-tog"Helt generelt kan el-togsæt som en Coradia Stream (eller en Flirt eller en MIREO) bringes til at have de samme egenskaber som S-tog - blot med en højere maksimal hastighed.
Der er allerede i dag togsæt i Tyskland (bl.a. de tre-vogns Bombardier TWINDEXX Vario der kører dernede), hvor accelerationen er nedtonet, fordi den højest mulige acceleration (1,6 m/s2) frygtes at "flå skinnerne ud af befæstigelsen".Så igen: Det eneste som S-tog til Roskilde og Helsingør kan give, er direkte forbindelser til de S-togstationer, hvor der ikke er fjernbaneperroner.
I den anden grøft, ville jeg hellere se på, hvad 15 min køretid fra Roskilde til København H vil betyde for trængslen og jernbanens attraktivitet.Skulle du køre lok-vogne med samme køretider (og vi antager at holdetiderne er de samme), skal det nok være med to lok og max 5 vogne imellem, og det er nok lidt for dyrt. Formentlig vil DAK (automatiske digitale koblinger) give mulighed for bedre styring af bremserne på togstammer, og så bliver forskellen mellem lok-vogne og S-tog mindre.
/Lasse
S-tog til Roskilde og til Helsingør er to ret forskellige dyr, hvis man ser på det samlede trafiksystem.
Til Helsingør bliver S-togene eneste togsystem, og alle kunder skal over i dem. Standsningsmønsteret må dog forventes at blive nogenlunde som regionaltogene i dag. Dog vil det sikkert blive sådan at de tog som er stoptog nord for Klampenborg, også bliver det mellem Klampenborg og Hellerup, så de langsomste tog vil få lidt flere stop på vej mod byen. Det er også muligt at den tættere togdrift gør det nødvendigt for de gennemkørende tog at standse ved flere stationer med længere rejsetid til følge.
Til Roskilde vil der jo fortsat være masser af regionaltog mod København, og disse vil endda blive hurtigere end i dag da de ikke skal standse i Trekroner (med et par undtagelser) og Hedehusene. Samtidig giver de færre stop mere ensartet drift/bedre kapacitet på de to spor, der er tilbage til fjernbanen, så der er ikke planlagt væsentligt færre regionaltog. Rejsende fra Roskilde er her de klare vindere, og det er formentlig de færreste, som vil tage S-toget herfra, hvis de skal helt ind til byen.
Til gengæld får de to mellemliggende stationer noget længere rejsetider, som så til gengæld skal vejes op mod hyppigere afgange.