EB+vogne / S-tog accereleration (Generelt)
Oversat til DSBsk vil det formentlig svare til, at der anskaffes en stribe Coradia Stream togsæt (evt kortere varianter), med 2-3 døre pr vognside, men ellers overvejende samme komfort. Måske en lavere tophastighed.
Jeg vil faktisk gå så vidt som til at sige, at man blot skal bestille nogle flere af de allerede bestilte Coradia Stream 5 vogns, så vil de kunne klare opgaven.
De allerede bestilte har nogle svagheder i forhold til et "forstadsbane" koncept, som i givet fald skal ændres - men sikkert inde for rammerne af kontrakten.
Udover antallet af døre og softwarestyringen af disse (stationsophold tager for lang tid), vil det rent logisk give mening at kigge på om 110 meter togsæt giver den bedste økonomi i forhold til forstadstog, der herhjemme max kan være 240 meter. Her vil 80 meter togsæt formentlig være billigere - lidt ala DSBs oprindelige plan om kortere automatiske S-tog. De bestilte fem-vogns Coradia Stream er helt generelt for små til de helt store trafikmængder og for store til de små mængder.
Helt optimalt, ville et "Forstadstog" baseret på Coradia Stream endvidere have "konventionelle bogier" der både giver mulighed for at opretholde den fine acceleration ved kortere togsæt, men også giver mulighed for mange stående passagerer (vægt), som der til tider er behov for.
/Lasse