DSB Vectron: Hvor mange dobbeltdækkervogne kan den trække? (Generelt)
Men er det nødvendigt med en fælles bremseledning gennem HELE togstammen?
Der er jo 2 lok. Et i hver ende.
Så hvert lok kan måske klare bremsning af hver sin togstamme?
Det er ikke bare nødvendigt, det er cirka det mest fundamentale sikkerhedskrav der findes inden for jernbanen. Et tog bestående af lokomotiv og vogne skal have en gennemgående bremseledning.
Lokomotivet i bagenden kan ikke styre bremserne i sin halvdel af toget. I hvert fald ikke uden du får Siemens til at udvikle en ny version af ZWS-fjernstyringen og bygger vognene om så du kan sende den nødvendige data gennem dem, og så kører kasseapparatet igen.
Nu skulle disse styrevogne jo netop kun vendes 1 gang. Så den opgave er nok også overkommelig.
Ja, de skal kun vendes én gang. Og så står du pludselig en morgen og opdager, at den ene styrevogn til den planlagte oprangering er fejlramt og ikke må køre. Så er spørgsmålet, “har vi nogen ledige styrevogne der vender den rigtige vej?” og ikke bare “har vi nogen ledige styrevogne”. Du komplicerer logistikken og planlægningen, systemet bliver mere sårbart over for nedbrud. Og jeg tillader mig at sætte spørgsmålstegn ved, om det opvejes af gevinsten ved at køre med en delbar 8-vognsstamme.
Hvorfor automatkobling på lokomotiv?
Det er 2 styrevogne som skal kobles sammen!
Et eksempel fra virkeligheden: Du er ude og køre med din styrevogn. En stor fugl flyver ind foran toget, rammer lige midt på frontruden, og ruden får en kæmpe revne. Nu må du ikke længere køre fra styrevognen. Der skal et lokomotiv til at trække den hjem. Men hov, vi kan ikke koble lokomotivet på, for det har kun skruekobling, og styrevognen har automatkobling.