Sikkerhedsreglementet:

Togsæt
Flere jernbanekøretøjer, som kører fast sammenkoblet og udgør én trækkraftenhed.

S-tog og IC3 er eksempler på togsæt. Vi kan nedsætte en kommission til at afklare om materiel, i form af enkelte vogne/trækkraftenheder der er koblet sammen ved hjælp af centralkoblinger, er togsæt i følge denne definition. Et eksempel er de svenske X2000, som jo også kører i Danmark.

Og således klogere kan vi måskw vende tilbage til om man mere intelligent kunne udnytte dobbeltdækkervognene så man kunne køre med færre vognd udenfor myldrertiden og relativ nemt kunne køre med 8 vogne og tilstrækkelig trækkraft i myldrertiden.

Hvis vi taler stationer som Helsingør, Næstved, Holbæk, Kalundborg (og der er flere), vil det med almindeligt konventionelt jernbanemateriel (dobbeltdækkervogne) kræve at der er rangerpersonale og rangertrækkraft til rådighed. Rangertrækkraft kan undværes, hvis der er så lang vendetid, at togmaskinen kan rangere med de vogne, der skal af- hhv tilkobles.

Hvorfor?
Der er tale en oprangering med EB+B+B+B+ABs
som kan køre selvstændigt og i myldrertiden kan kobles sammen med enten
ABs+B+B+B+EB
eller
EB+B+B+B+B+EB.
(2 EB- lok er kun såfremt der ikke er tilstrækkelig med ABs vogne).

Så hvad skal du bruge rangertrækkraft til???

Som jeg husker det er der opstillingsspor på vist alle de stationer du nævner.

Så det kræver vel kun at der enten er luft i køreplanen til at togfører kobler fra og flytter den togstamme som ikke skal køre i de kommende timer eller der er en togførerkollega som kan flytte togstammen over på et opstillingsspor.

Så rangerpersonale er næppe nødvendigt.