
DSB Vectron: Hvor mange dobbeltdækkervogne kan den trække? (Generelt)
Rangertrækkraften fik du et svar på ovenfor.
Togpersonalet (togførere) er ikke uddannet i at rangere.
Igen et pragteksempel på afsporing af debatten.Jeg kunne godt tænke mig til, at det der mentes med togpersonale, var lokomotivføreren.
Jeg er ked af at sige det, men nu skærer jeg det ud i pap og bøjer det i neon - ikke for at jage jer væk eller nowet, men der er altså nogle helt centrale forhold omkring jernbanedrift I ikke har styr på.
Rangering er en særlig disciplin, hvor du har togbevægelser, der kun delvis styres ved signalgivning. Du har et antal roller og samme person kan godt have flere roller, men det forudsætter at de er uddannet til dette.
Rangerleder - dette er den ansvarlige for rangerbevægelserne. Rangerlederen giver signaler (hånd- eller lygtesignaler) til lokomotivføreren, som fører lokomotiv og tilkoblede vogne med lav hastighed i overenstemmelse med rangerlederens signaler.
Lokomotivfører - se ovenfor
Rangist - behjælpelig med rangeringen - typisk kobling og afkobling af vogne
Togfører - har i princippet ikke nogen opgaver ved rangering.
Ved flere veteranbaner er flere af de togføreruddannede også uddannet som rangerleder, da det i deres verden kan være praktisk. Her kan rangerleder og eventuelle togbetjente også fungere som rangist.
I den professionelle verden er det teoretisk muligt at man kunne det samme, men der KAN du komme ind i nogle fagforeningsforhold (OK - det er moderne idag at overrule den slags - men de er en del af realiteterne) og dels er der i hvert fald en større uddannelsesopgave hvis alle togførere skal igennen et rangerlederkursus.
Det hele handler i bund og grund om sikkerhed, at alle kender og respekterer de spilleregler der gælder på jernbanen og på stationerne.
For togsæt er det lidt enklere, fordi der er automatiske koblinger, så du ikke skal have en man ned på skinnerne og rode med koblinger og slanger. Rollerne er i princippet de samme vil je mene og jeg er lige nu i tvivl om hvordan de fordeles. Jeg kunne sikkert slå det op i SR.
--
Venligst
Michael Deichmann