DSB Vectron: Hvor mange dobbeltdækkervogne kan den trække? (Generelt)
Tror de fleste pendlere hellere vil have 2 korte afgange på ½ time end en lang afgang på ½ time... Hvis man ser sådan på det... Så ja, der skal skaffes flere vogne før det bliver interessant.
Ja, pendlerne vil gerne have tog ofte, men også gerne plads og en stabil toggang. Og realiteten er, at det ikke altid kører efter køreplanen (signalfejl, sporarbejde, nedbrudte tog etc), og så fjerner man ofte tog, for hurtigst muligt at få køreplanen tilbage til normal.
Det betyder så timedrift med korte tog, for man kan ikke lige nå at smække hverken ekstra togsæt eller ekstra dobbeltdækkervogne på de tog, som så kører. Det ser vi også på S-banen, når der sker hændelser der.
Så længe jernbanen er et stort signal- og sporarbejde, så vil jeg som pendler foretrække færre, men lange tog, som man så bedre kan stole på kører. Og skal jeg med IC-lyn, så vil jeg også foretrække, at toget ikke pludselig skal agere regionaltog med stående pendlere overalt.