Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Politikerne opgiver IC4 (Trafikpolitik)

af andersj, Aalborg, 8/5 2016, 23:19 (3124 dage siden) @ Bent Larsen

Hej
Ja på TV/2 Øst viste de fætter BR, men de ligner jo også næsten.
Vh
Bent Larsen

Tja, ICE-TD/BR 605 er jo også et skandaleprojekt for Deutsche Bahn, dog er antallet af togsæt noget mindre end ved IC4/2 projektet. Bestilt i 1996 i drift 2001. Problemer med bremser, tiltfunktionen og indragelse af driftstilladelsen betød at DB hensatte togene i 2003. I 2006 blev 13 togsæt renoveret for et millionbeløb for at fragte bla. fodboldspillere rundt i Tyskland til VM og fra 2007 blev de 13 togsæt løbende ombygget til at kunne køre til Danmark for ca. 8 millioner kr. pr. togsæt. De har et enormt dieselforbrug og bruger rigtig meget tid på værkstedet i Hamburg. Alle togsæt forventes udrangeret senest i 2017.
Togene har altså kostet 1,1 Mia. kr. i anskaffelse, et ukendt beløb i renovering i 2006 og 104 mio. kr. i DK-ombygning.
1 tog nåede kun at køre i få måneder inden det blev totalskadet da det faldt ned fra en lift i Hof. Nogle togsæt nåede kun at køre 2 år mens resten nåede at køre i ca. 11 år.

Driftsmæssigt er det en større skandale end IC4, økonomisk er den ikke lige så stor men pr. togsæt større end IC4.

Nå, det var et lille sidespring (men det viser tydeligt at havde man valgt en anden leverandør end Ansaldo Breda til IC4 var det ikke sikkert at man havde fået et bedre produkt)

Ang. IC4 så øges driftsomfanget til K17 hvor alle regionaltog Fredericia-Struer skal køres med IC4, København-Nykøbing F skal have IC4 på nogle afgange for at frigive dobbeltdækkere til Østerport-Ringsted der så skal frigive IR4 til Østerport-Esbjerg der så skal frigive IC3 til de Hamburg togene.
Man kan ikke snakke om en udrangering af IC4 togene før følgende to punkter er opfyldt:
-Elektrificering Fredericia-Aalborg, Roskilde-Kalundborg og Ringsted-Nykøbing F/Rødby er vedtaget
-Nye elektriske togsæt er indkøbt.

Desuden kan jeg også godt lide LA's kommentar til sagen "Privatiser tognettet og lad de private operatører bruge deres eget materiel" Javel ja.

--
Mvh Anders


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

DSB MY1135 2Billige jernbane T-shirts

Svenska-lok

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak