Sporarbejde i 1920'erne eller 30'erne - Hjulby

af cslundsten, 6/3 2023, 01:00 (565 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Nedenstående er uden nogen som helst oplysninger, men må at dømme ud fra herremoden være fra 1920'erne eller 30'erne. Det er taget på en station med en tydelig signalopstilling, på en hovedstrækning med dobbelte telegrafpæle. Hvor kan det være henne? Jylland?

[image]

Jeg tillader mig lige at hoppe lidt tilbage i tråden.

Jeg har set på Hørning igen, og mener at den kan afvises. I-signalet stod på lige strækning, hvor "vores" billede har det stående i kurven jf. udsnitsforstørrelsen.

Dette passer til gengæld med Hjulby, hvor også TI- og U-signaler passer med både "Lokale Signaler" 1917 og med tjenestekøreplanen 1935. Dog er U-signalet gået fra at blive kaldt et togvejssignal til et U-signal, hvilket er i overensstemmelse med udviklingen på signalområdet. Op til og med SIR 1923 (og uændret i tillæg 1930) var skelnen mellem togvejssignaler for udkørsel og udkørselssignaler noget utydelig. Begge havde lige afskårne arme og rødt/grønt lys. Først med signalreglementet af 1935 havde U-signaler rund afslutning på signalarmen, mens togvejssignalerne bevarede den lige afskårne (og fik gult glas i stedet for rødt). Udførelsen i marken har jo nok været glidende, så bedste bud er første halvdel af 30rne. Sporplaner for flere andre fynske stationer, rettet 1936, viser U-signaler med "rund" arm.

Jeg har forsøgt at sammenligne landskabet med nutiden. Hvilket ikke er specielt let, men har dog fundet lighed. Dels hvad der ligner en lille skrænt mellem to marker, dels buskene til højre og dels sporseparationen. Til gengæld har økologien udviklet sig markant til venstre for sporet, men dette er også i overensstemmelse med luftfotos fra 1954 og nutiden:

[image]

[image]

Videoen er denne førerrumstur ved 3:14.

/Carsten Lundsten


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Veterantog kalenderDB CargoVaGJ SM5

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak