Avatar

Sporarbejde i 1920'erne eller 30'erne men hvor? HØRNING!

af Morten Flindt Larsen, København K, 19/2 2023, 13:21 (654 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Der er ikke angivet Togvejssignaler for indkørsel i Hørning i listen fra 1935, jfr Thomas Boberg Nielsen tidligere i tråden.

Signalerne er vel ikke fjernet igen allerede inden 1935, hvis de er opsat i 1926?


Jeg er med på, at vi formentlig er i den sydvestlige ende af Hørning station. Men det viste TI-signal driller mig dog lidt. (Er det i øvrigt et TI-signal? Kan det være et eller andet, der bare ligner?).

Jeg kunne godt tænke mig noget dokumentation for, at der i det hele taget har været TI-signal(er) i Hørning.

Vi ved, at der ikke var TI-signaler i Hørning i 1935.

Jeg har kigget lidt tilbage i tiden, og et opslag i "Reglement for lokale Signaler - II Jylland og Fyn", 1917, viser, at der i 1917 ikke fandtes TI-signal(er) i Hørning.

Jeg har efterfølgende kigget i tillæggene til "Reglement for lokale Signaler - II Jylland og Fyn", 1917. Min samling er ikke komplet, og med den måde, man har valgt at nummerere tillæggene på, er det umuligt at udlede, hvilke tillæg, der mangler i min samling.

Jeg har gennemgået følgende tillæg til "Reglement for lokale Signaler - II Jylland og Fyn", 1917, og i ingen af dem optræder Hørning:

Tillæg III c fra november 1919.
Tillæg III fra december 1919.
Tillæg IV fra februar 1921.
Tillæg V a fra maj 1921.
Tillæg V b fra august 1921.
Tillæg V c fra oktober 1921.
Tillæg V fra januar 1922.
Tillæg V a fra april 1922.
Tillæg VI b fra september 1922.
Tillæg VI d fra januar 1924.
Tillæg VI e fra marts 1924.
Tillæg VI f fra september 1924.
Tillæg VI g fra april 1925.

Måske TI-signaler i Hørning optræder i et af de tillæg, som jeg mangler? Ligger nogen inde med tillæg, som ikke fremgår af ovenstående, og er Hørning omtalt deri?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen.

Kan det ikke bare have været en midlertidig foranstaltning under etableringen af det nye sikringsanlæg?

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak