Sporarbejde i 1920'erne eller 30'erne men hvor?
Og hvad står togvejssignalet lige dér for?
Togvejsindkørselssignaler blev opstillet for at lokoføreren, på afstand, kunne se, hvilken af de to togveje der var stillet indkørsel for. Det kunne være fordi der var tilladt lavere hastighed i den ene togvej end i den anden, eller et anderledes sporforløb, perronlængde eller måske togvejens endepunkt. Den gang var indkørselssignalet ikke forsynet med yderligere information end hvad de to vinger kunne give. Hvis ikke der var togvejsindkørselssignaler var eneste mulighed for at tage toget ind i en anden togvej end den i togplanen angivne, at give stop for indkørsel og derefter rangere toget ind. D.v.s. en mand med en skriftlig indkørselstilladelse ud til signalet, afvente toget, hvorefter han trådte op på et trinbræt på maskinen, overrakte sedlen til lokoføreren og fungerede som rangerleder under indkørslen. Personale og tidskrævende operation som kun sjældent blev benyttet.
At togvejsindkørselssignalet er opstillet på denne station er af praktiske årsager, så stationsbestyreren/fungerende frit kan vælge hvilken togvej der er bedst for dette tog i denne situation. Men det KAN også være fordi det er en forgreningsstation, og udkørsel til den ene gren kun eller bedst forgår fra den ene togvej, og skulle fungerende på stationen ved en fejl stille indkørsel til den forkerte togvej kunne lokoføreren måske nå at standse toget inden togvejsindkørselssignalet.
Stangrækken og det svære skinneprofil i sporskiftet indikerer for mig, at vi er på en hovedstrækning.
mvh
Jan-Eddie