DSB på Stockholms-udstillingen 1897

af Steffen Dresler, 26/11 2021, 11:27 (1127 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Kære Hans, Thomas, Asger og alle i andre, der har leveret udklip ++!

Nu ved jeg ikke om Statsbanerne i sin tid udsendte ”Pressemeddelelser” eller andet informationsmateriale, bl.a. om deres medvirken på Stockholm udstillingen. I øvrigt helt i tidens ånd med det Skandinaviske.

Nu kan man så her i dag konstatere, at informationer om Lokomotivkedlen – presseomtalerne – måske ikke helt stemmer overens med det vi i dag ville ønske.
MEN, til gengæld synes omtalerne af vognmateriellet – med elektrisk lys!! – at være noget af den vigtigste at fremvise. Her synes jeg, at især omtalen af apteringen giver også nutidens interesserede en stor viden om ”fornemhed” og håndværksmæssig kunnen, bl.a. lædertapeterne med indlagte vingehjul med kongekrone i guld”!! Måske især sammenlignet med nutidens ”Holz-klasse” personvogne med betrukne plastiksæder og vægge med ”formicaplader” mv.
En anden bemærkning synes jeg viser noget om tidens ånd dengang:

”I vognens ene ende er indrettet plads til en kone, der bestandig har følge med på rejsen til assistance for kvindelige passagerer”.
[image]

Det har jeg aldrig set/læst om før, jo ”Konekupeer” for enligt rejsende kvinder, men dette? Det viser jo meget om tidens måde at behandle hinanden på med en anderledes respekt. At den så ikke er tidssvarende i dag er en anden ting, men måske lidt eftertanke for kvindelige S-togsrejsende i de sene nattetimer!
[image]

Fortsat god (black) fredag og kommende weekend med eller uden mundbind!
Steffen Dresler

NB: En reminiscens fra udstillingen dengang findes i færgeafdelingen på Danmarks jernbanemuseum, nemlig et færgeleje udført i ædeltræ og med en ”sølv” rangermaskine litra Hs.
Se nu kender man så også historien til denne udstillingsgenstand.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak