Avatar

DSB på Stockholms-udstillingen 1897 (+1 citat mm)

af Morten Flindt Larsen, København K, 25/11 2021, 00:47 (1128 dage siden) @ Steffen Dresler

Godaften

Først, jeg skal nok vare mig for at udtale mig om ”afklædte” (selvom husar) kedlers tilhørsforhold (litra). Men jeg har lidt svært ved at forstå, hvis det skulle være en dansk nybygget reservekedel på dette tidspunkt.

Når man ser på både ”Lokomotivkort” og det jeg i sin tid afskrev på museet m.h.t. ”Reparationsbøgerne”, beholdt lokomotiverne deres først ilagte kedler op til omkring 1. verdenskrig, da der først her blev ilagt et antal større/nye kedler i mangt lokomotivmateriel, hvorfor der fremkom nogle ekstrakedler som ”Reservekedler”.

F.eks. litra O nr. 320 havde oprindelig egen kedel 320 (DSB kedel nummerering) og K 562 havde kedel 562. Først ved ilægning som ”Reservekedel” fik kedlen anført et ”1” foran det oprindelige nummer. F.eks. hvis O kedel nr. 320 efter reparation blev ilagt ramme 302, fik kedlen 1320. Ved NYBYGNING af en kedel, hvilket først skete langt senere end hvor udstillingen var, ville en ny kedel til f.eks. O 302 få kedelnummer 2302, altså med et ”2” foran det rammenummer hvori den skulle ilægges.

Jeg har ikke læst (eller husker) noget om nybyggede reservekedler, men det kunne jo have forekommet, hvis et Busse loko (det er den udstillede kedel nemlig) havde haft et havari så stort, at ny kedel skulle ilægges og at der ikke var noget ”reservekedler” til stede.

Vedr. litra 0
Ved at se de lokomotivkort igennem som jeg har kopier af, findes ingen med ”2” foran kedelnummer, altså nybyggede reservekedler. MEN alt kan jo lade sig gøre uden at det nødvendigvis fremgår af de lokomotivkort jeg har kopier af (mangler 10). Men igen, jeg kan ikke se ideen med at fremstille en reservekedel mens serieproduktionen af litra O er i gang. I den opstilling baseret på alle Reparationsbøgerne, med hvilke kedler litra O blev udrangeret med, fremgår der ikke en reservekedel med "2" foran.

Ideen kan vel have været at have en reservekedel på lager til udskiftning ved et eventuelt større haveri, uden at måtte vente på, at Borsig kunne levere en ny. Selv nye lokomotiver havarerer, det behøver ikke at være pga. 'slid og ælde'. Når der ikke står noget i lokomotivkortene, kan det så ikke blot være fordi, at udskiftning aldrig blev relevant? Lokomotivkortene dækker vel ret beset kun lokomotiverne (de kørende) og ikke reservedelene til disse.


Mon nogen kunne få hvisket i sin øresnegl, hvilken O kedel (nr.) man fra Jylland har viden om, det ville jo hjælpe en del på svaret!
Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: Det fremgår at Borsig i første ordre også skulle fremstille 2 ekstra en-akslede "trucks" (bogie), men at de først blev anvendt ved Saronno(Esslingen) lokomotiverne i 1901. Men det kunne jo være, at det er en af disse litra O trucks, der er sat under kedlen på billedet!

Det er ikke umuligt.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak