Den kedel irriterer mig gevaldigt.

Leger jeg ”nittetæller” bliver det enten til A eller O, alternativt G (600 serien). Dette begrundes i, at A og O havde næsten samme størrelse kedler, men her driller boltantallet under røgkammerdøren mig, da antallet af bolte på Stockholms billedet er 8 stk., mens billeder af både A og O viser 10 stk. Så det peger på G, hvor jeg ikke nogen steder kan tælle antal af bolthoveder!!

Både A, G og O havde tre renseluger på fyrkassen, så det hjælper ikke noget her, da Stockholm kedlen har samme antal.

Hvis fødevandsrørets føring skal tages for gode vare, kan det så kun være enten A eller G, da O føres lodret op og knækker så vandret ind mod førerhuset næsten på højde med kedlen øverste kant, som Mr. Roland skrev p.g.a. sidevandkasserne. Det betyder så, at det kun kan være enten en A og G, hvis vi anvender den logik!

Størrelsen af håndhjulet på røgkammerdøren er noget ”klein” at se på den originale rødkammerdør som vist på Stochholm billedet. Meeeen, billeder driller og det KAN have sin rigtighed på nogle driftslokomotiver alligevel.

For mig er der ingen tvivl om at det er den Busse kedel, altså ikke en F I (røgkammer større diameter og boltet på anden måde til rundkedlen). Og sådan lidt "ved ikke hvad", men Busses ego tillod nok ikke at udstille andet end det han havde sagt god for, vel: Nyudnævnt Maskindirektør!!!

Først ved indbygning af overheder fik kedlerne den mere spidse røgkammerdør.

DSB fik nogle nykedler byggede på Orlogsværftet (samme arbejdsgiver, Staten) og senere, kom dog ikke til udførelse, på Tøjhushuset (nu Krigsmuseum). Ellers var det Centralværkstederne, der stod for nye kedler. Der var jo ingen ”atomteknologi” ved at bygge lokomotivkedler, det var konstruktionen, materialerne, håndværket og indmaden, der var afgørende.

Så med den usikkerhed der er, vil jeg ud fra ovenstående GÆTTE PÅ enten A eller G med den usikkerhed der nu engang er.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler