DSB på Stockholms-udstillingen 1897 - løsning?
Kære Ralph Hørberg
Jeg kan sagtens følge dig i dine betragtninger vedr. nye kedler til ex JFJ G (I) nr. 77 - 81 og 106-109, der alle i perioden juni 1896 (Nr. 77 jf. notat af H. G. Dorph i hans DRM) og frem til nr. 106 pr. 12-02-1907 fik ilagt disse i rammerne.
I og omkring "udstillingsperioden" fik nr. 80 ny kedel pr. 18-07-99 og 81 pr. 10-12-98. Så det passer jo helt fint med udstillingen i 1897. Også at pladen ved røgkammeret ikke er så bred som A og senere G II og G III.
Nu er der jo ikke mulighed for at tælle bolthovederne på et billede af en G I med ny kedel, men Rutherford tog et billede i juli 1925 i Viborg af G 78, se nedenfor:
Foto: Rutherford, arkiv Danmarks Jernbanemuseum.
Sammenlign med "Stockholm billedet herunder, udsnit:
Arkiv Danmarks jernbanemuseum.
Bemærk at kedlen ikke har isolering og kedelbeklædningsplader!
Det KUNNE give en fornuftig mening billedmæssigt, men alt det andet skrevet er vås, ikke at det er fundet frem, men teksterne. Da teksterne minder om hinanden er det ikke to uafhængige kilder og man kan derfor ikke konkludere på disse.
Med venlig hilsen
Steffen Dresler